Per Chr. Frost & Band
Musikhuset Aarhus
Per Christian Frost er en af Danmarks dygtigste guitarister. Efter et par travle år med blandt andet Gnags, er det igen blevet tid til en turné i eget navn.
Du kan opleve den aarhusianske guitarist og hans forrygende band på hjemmebane i Musikhuset i februar.
Med 5 soloalbums i bagagen og et nyt album undervejs, sætter Frost og hans musikere spilleglæden i højsædet. Der er garanti for sublimt samspil, fængende mangfoldighed i krydsfeltet mellem r’n’b, rock, funk, singer/songwriter, reggae, blues, jazz og en lejlighedsvis afstikker til GNAGS repertoiret.
Per Christian Frost har medvirket på over 180 danske albumudgivelser – en enestående bedrift der samtidig betyder, at de fleste større solister i Danmark fra hans egen generation i et eller andet omfang har haft gavn af hans udtryksfulde spil som guitarist, bassist eller producer.
Udover 25 år i GNAGS er han mest kendt for længerevarende engagementer med Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Anne Dorte Michelsen, Poul Krebs og Allan Olsen.
Bandet:
Per Chr. Frost: guitar/vokal
Lars Daugaard: trommer (Savage Rose, Poul Krebs, GNAGS m.fl)
Peter Dencker: keys (TV2, Bruce Guthro m.fl)
Henrik Møller Pedersen: bas (Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen, Ida Corr m.fl)
Varighed: 2 timer inkl. en pause. Vær opmærksom på, at sluttidspunktet kan variere.
Arrangør: Musikhuset