Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Peter Sommer

Peter Sommer

Pris

440 kr.

Varighed

Ca. 1t 30m

Genre

#pop-rock

Sal

Symfonisk sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Peter Sommer
Køb billet

En af landets mest fremtrædende sangskrivere vender tilbage til Musikhuset

Peter Sommer og Palle Hjorth indtager Symfonisk Sal med en teatralsk helaftensforestilling, hvor sangene får nye former, lyset skifter karakter, og koncertsalen nærmer sig teatret.

I mere end 20 år har Peter Sommer skrevet sange, der kredser om tvivlen, hverdagen og de store spørgsmål uden at gøre dem mindre, end de er. Sammen med Palle Hjorth får både de kendte og mere skjulte sange nu nyt liv i Musikhuset, når duoen præsenterer Ej Blot Til Lyset • Ej Blot Til Mørket.

Musik i nye kulisser

Showet udgøres af to akter og bevæger sig frit mellem koncert og teater. Sangene bliver sat ind i nye musikalske fortolkninger og omgivet af lys, scenografi og kostumer, der gør aftenen til mere end en traditionel duo-koncert.

I Symfonisk Sal får de eftertænksomme tekster og Palle Hjorths musikalske farver plads til at folde sig ud i rummet – fra det underspillede og skrøbelige til det storladne og dramatiske. Publikum kan glæde sig til et genhør med sange fra Peter Sommers omfattende bagkatalog, men også til helt nye fortolkninger fra duoens kommende udgivelse PSPHPT 2.

Glæd dig til en aften, hvor Peter Sommer og Palle Hjorth lader sangene træde frem i både lys og mørke – og i helt nye skikkelser.