Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Pil

Pil

Pris

360-420 kr.

Varighed

Ca. 1t 15m

Genre

#pop-rock

Sal

Store sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Højaktuelle PIL indtager Musikhuset med nyt album

Pil er en af de mest markante nye stemmer på den danske musikscene. Til sommer åbner hun Roskilde Festivals Orange Scene, til efteråret er hun med i Toppen af Poppen, og hun har et nyt album på vej.

Du får nu mulighed for at opleve hende i Musikhuset, når hun gæster Store sal med sine store hits og nye sange, der kredser om forelskelse, tvivl og alt det, vi mærker, men ikke altid får sagt højt.

Sange om det, vi alle mærker

Med den nye single Cyklen giver Pil en forsmag på sit kommende album. Sangen er en personlig fortælling om at turde stå ved sine følelser og sætte noget på spil.

”Cyklen handler om at skulle indrømme, at man er blevet forelsket. Det er en af de mest sårbare situationer man kan komme i, for hvad hvis det ikke er gengældt? Jeg har skrevet sangen ud fra en meget specifik situation, hvor jeg skulle på date i Assistens Kirkegården i København - han kom gående mod mig med sin cykel, og jeg kan huske jeg tænkte wow, jeg er bare helt vild med ham dér”

- Pil

Hør den nye single

Det fulde album udkommer i foråret 2026 og samler en række sange, hvor Pil kredser om de følelser, der følger med, når livet forandrer sig. Resultatet er et album, der føles personligt og ærligt og som giver plads til både det sårbare og det forløsende.

En af landets stærkeste popstemmer

Pil har på få år markeret sig som en af dansk pops mest elskede stemmer. Siden sejren i KarriereKanonen i 2021 har hun udgivet albummene Kom Vi Flyver Siger Du (2022) og Hvis Du Tør At Drømme (2024). Gennembruddet kom for alvor med hittet Dronning Af Månen, der blev P3’s Uundgåelige. Siden har hun modtaget priser som Talentprisen ved P3 Guld og samarbejdet med navne som Andreas Odbjerg, Medina, Phlake og Burhan G. 

Med udsolgte koncerter og optrædener på store festivaler som Tinderbox, Smukfest og Roskilde Festival står Pil i dag som en kunstner med både bred appel og stærk personlig gennemslagskraft. 

Glæd dig til at opleve hende i Musikhusets Store sal, hvor hun sammen med sit band kommer med både nyt materiale og en perlerække af velkendte hits.