H.C. Andersens operaeventyr for voksne
Tre mystiske havnymfer, et kor af vampyrer, en dyster munk i skoven og en død ravn… Det lyder måske som en gotisk roman fra begyndelsen af det nittende århundrede, men er i virkeligheden en libretto skrevet af selveste H.C. Andersen. Den Jyske Opera åbner med Ravnen for den danske musikhistories rigdom og præsenterer en af de glemte danske operaskatte.
Vellykket premiere
Ravnen havde en forrygende premiere i Odense Koncerthus og fik flere fine anmeldelser med på vejen:
"Som en drøm på eventyrets vinger er glemt dansk opera nu genopstået"
"Bifaldet var overvældende og Ravnen kan flyve videre til Musikhuset i Aarhus med stolte vingeslag"
"En meget spektakulær forestilling, og Hartmanns musik er vidunderlig, ganske enkelt vidunderlig!"
Handling
Armilla holdes skjult fra omverdenen af sin far, Norando. Drevet af sin vilde fantasi og sine uendeligt mange bøger, drømmer den unge pige om den verden udenfor, som hun ikke må betræde. Hun forsvinder ind i en fantasiverden befolket af vampyrer og havnymfer, der kan spå om fremtiden. Her opfinder hun en sørgmodig prins, som kun kan reddes af hendes kærlighed.
Efter at have skudt en ravn inde i skoven, bliver Prins Millo forbandet af en mystisk munk: Indtil han finder en renhjertet kvinde, der elsker ham ubetinget, er han dømt til at leve i konstant smerte. Prins Millos bror, Jennaro, er sikker på, at Armilla er den rette kvinde og bortfører hende over havet. Armilla forelsker sig da også i den søvngængeragtige Prins Millo. Jennaro bliver dog advaret af tre havnymfer om, at Armilla er den forkerte kvinde, og et mordforsøg i brudekammeret bliver kun afværget i sidste øjeblik. Den rasende far, Norando, forfølger sin kidnappede datter, men overbevises af Armilla og hendes store kærlighed til Prins Millo og lader hende gå.
Om operaen
Historien vækkes musikalsk til live af komponisten J.P.E. Hartmann, der har skrevet nogle af de mest elskede danske salmer og sange som I sne står urt og busk i skjul og Blomstre som en rosengård, men hvis værker for mange er glemt. Partituret til denne ukendte perle kan prale af noget af den mest fantastiske bel-canto musik, der er skrevet i det nordlige Europa. I orkestergraven sørger Aarhus Symfoniorkester for at vække de smukke toner til live.
"Jeg glæder mig over, at der i den danske operasangskat gemte sig en perle som Ravnen, der med J.P.E. Hartmanns vidunderlige musik og H.C. Andersens eventyrlige univers inviterer publikum ind i en verden fuld af musik og gotisk mystik."
Foruden J.P.E. Hartmanns vidunderlige musik i Ravnen, har instruktør Philipp Kochheim og musikchef Christopher Lichtenstein tilført Ravnen enkelte af J.P.E. Hartmanns andre værker. Ravnen bliver derved et operaeventyr fyldt med dans, sang og skuespil. Helt i kunstelskeren H.C. Andersens ånd.
Ravnen er den sjette opera i Den Danske Serie, hvor den Jyske Opera åbner for den danske musikhistories rigdom og præsenterer glemte danske operaskatte.
Operaen opføres på dansk med danske overtekster.
Instruktør: Philipp Kochheim
Dirigent: Christopher Lichtenstein
Scenograf: Rifail Ajdarpasic
Kostumedesigner: Ariane Isabell Unfried
Lysdesigner: Anders Poll
Koreograf: Sean Stephens
Medvirkende
Sibylle Glosted: Armilla
Christian Oldenburg: Prins Millo - 1. dec.
Teit Kanstrup: Prins Millo - 29. nov. og 2. dec.
Anders Kampmann: Jennaro - 29. nov. og 2. dec.
Christian Damsgaard: Jennaro - 1. dec.
Steffen Bruun: Norando
Keiko Moriyama: Danser
Søren Ruby: Tartaglia
Mo Chara: Deramo
Estrid Molt Ipsen: Havnymfe
Eline Denice Risager: Havnymfe
Lina Valantiejute: Havnymfe
Sophie Thing-Simonsen: Vampyr
Den Jyske Operas solister og kor
Aarhus Symfoniorkester
I maj 1830 sendte H.C. Andersen sin første operalibretto ind til censorkontoret på Det Kongelige Teater – en opera over den italienske forfatter Carlo Gozzis teatereventyr Il corvo med den danske titel Ravnen eller Broderprøven. Ravnen blev spillet første gang 29. oktober 1832, og publikum og presse tog godt imod den nye opera, som gik seks gange for fuldt hus.
Andersen advokerede flere gange for Ravnen, når han på sin sædvanlige ligefremme måde trængte sig på hos internationale berømtheder med indflydelse på operarepertoiret i deres lokalområde. I 1833 besøgte Andersen komponisten og dirigenten Louis Spohr i Kassel. Spohr var ikke uinteresseret i at opføre Ravnen på sit teater i Kassel, men der gik otte år, før han fulgte op på mødet med Andersen i form af en brevveksling med J.P.E. Hartmann. Desværre rådede Spohr ikke over en sopran, der kunne synge det parti, Hartmann havde skrevet til Det Kongelige Teaters primadonna Eleonore Zrza, og han måtte opgive projektet igen. Heller ikke hos Franz Liszt i Weimar lykkedes det – Liszt valgte i stedet at opføre Hartmanns og Andersens senere store succesopera Liden Kirsten.
Andersen og Hartmann glemte nu alligevel ikke Ravnen. Allerede i sommeren 1846 begyndte rygterne om en ny version af Ravnen at løbe. Andersen var i udlandet, og det var J.P.E. Hartmanns ven, juristen og amatørmusikeren Ernst Weiss, der havde lavet en plan for, hvordan Ravnen skulle opdateres og forsynes med recitativer i stedet for den talte dialog. Andersen var med på idéen pr. brev, og han skrev straks en ny tekst til Hartmann på baggrund af forslagene fra Weiss. Den nye version af Ravnen gik kun fire gange i 1865 og blev en gedigen fiasko hos både publikum og anmeldere.
H.C. Andersen skrev libretto til i alt ni operaer – men kun de seks så dagens lys på scenen. Til gengæld fortsatte Andersen livet igennem med at se så mange operaer som muligt – ikke blot hjemme i København men også på sine mange rejser i hele Europa.
Johan Peter Emilius Hartmann var en af 1800-tallets helt store danske komponister og musikere. Han var tredje generation i en musiker- og komponistslægt, som kom til Danmark fra Tyskland i 1762. Han fik allerede som 19-årig sit første organistembede og var desuden teori- og klaverlærer ved Giuseppe Siboni Musikkonservatorium (senere Det Kongelige Danske Musikkonservatorium) fra grundlæggelsen i 1827. Dermed var Hartmann med til at uddanne en hel generation af sangere ved Det Kongelige Teater.
J.P.E. Hartmann skrev over 100 kompositioner i mange genrer - men kun tre operaer; Ravnen fra 1832, Korsarerne med tekst af Henrik Hertz (som kun gik fem gange på Det Kongelige Teater), og derudover en af de største danske succeser i genren gennem tiderne, Liden Kirsten fra 1846; en opera, som foreløbig er blevet opført 332 gange - og stadig den dag i dag er den mest opførte danske opera på nationalscenen.
Hartmann arbejdede sammen med sin gode ven H.C. Andersen om både Ravnen og Liden Kirsten. Planerne om en sidste Andersen/Hartmann-opera med titlen Saul blev aldrig til virkelighed, selvom Andersen skrev librettoen færdig i 1864. Hartmann levede endnu i 34 år uden at kaste sig ud i flere operaprojekter.