Sallys Far
Tag børnene med ind og se forestillingen baseret på de berømte bøger om Sallys Far
Med over en halv million solgte bøger er Sallys Far-bøgerne en af landets mest populære børnebøger lige nu.
De populære bøger Sallys Far er udgangspunktet for Louise Schouw Teaters forestilling med masser af sjov, ballade, rørende øjeblikke. Her møder vi Sally, hendes spøjse lillebror, Eddie, hendes ven, Svend, og ikke mindst Sallys sjove og skøre far, som ikke er som andre fædre.
1 of 5
1 af 5
Smaddersjov historie med eftertanke
Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig – DET er Sallys far ikke!
Humoren rammer hele familien, og der bliver masser at grine af og snakke om bagefter. For bag fars fis og ballade, er der selvfølgelig også alvor, som vækker til eftertanke hos både store og små. Bøgerne er et kæmpehit blandt danske børnefamilier, som ikke kan få nok af de sjove historier om far, Sally og Eddie.
Hør musikken
Du kan også glæde dig til at høre nyskrevne sange komponeret af Sigurd Barrett & Eskild Dohn.
Holdet bag og på scenen
Iscenesættelse: Louise Schouw
Scenograf: Niels Secher
Dramatisering: Gunvor Reynberg
Musik: Sigurd Barrett & Eskild Dohn
Koreograf: Rebekka Lund
Medvirkende: Morten Bo Koch, Marianne Gonnov Bøgelund, Christian Damsgaard og Mikkel Moltke Hvilsom
Alder: Familieforestilling fra 4 år
Baseret på bøgerne om Sallys Far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen udgivet af Forlaget Carlsen.