Sofie1998
335 kr.
VarighedCa. 1t 30m
Genre SalRytmisk sal - stående
ArrangørMusikhuset Aarhus
Oplev et af dansk pops største nye talenter i Musikhuset
Med skarpe hverdagsskildringer, uimodståelige popmelodier og en god portion selvironi har Sofie1998 på rekordtid sunget sig ind i danskernes hjerter. Nu kan du glæde dig til at opleve den fremadstormende popkomet i Musikhuset, når hun giver en af sine hidtil største koncerter.
Sofie1998 har skabt sit helt eget musikalske univers, hvor humor og sårbarhed går hånd i hånd. Hendes dansksprogede popsange kredser om alt det, der gør livet både vidunderligt, besværligt og lidt komisk. Med en særlig evne til at sætte ord på genkendelige følelser og situationer rammer hun lige dér, hvor det både gør ondt og føles rart.
Fra radiofavorit til stjerneskud
Med sange som Marianne og Henrik, Louisiana og Horsens har Sofie1998 indtaget de danske radiobølger og blandt andet været P3's Uundgåelige. I januar 2026 udgav hun sit anmelderroste debutalbum Månelanding, der for alvor slog fast, at hun er en af de mest interessante nye stemmer på den danske popscene.
Senest har hun også fået æren af at skrive og synge titelsangen til DR's store julekalender Den Store Julefortælling.
Hendes talent har også vakt opsigt blandt kollegerne. I 2025 blev hun nomineret til Carl Prisen som Årets Tekstforfatter side om side med Thomas Helmig og Lamin. Og da Medina skulle pege på en ny sangskriver med særligt potentiale, faldt valget på netop Sofie1998.
Glæd dig til en aften i Musikhuset med store følelser, skæve fortællinger og fængende omkvæd, når Sofie1998 folder sit finurlige popunivers ud på scenen.