Steffen Kretz
I orkanens øje
349-414 kr.
VarighedCa. 2tr inkl. pause
Genre SalRytmisk sal
ArrangørOriginal Talks ApS
Kom helt tæt på USA’s splittelse, når Steffen Kretz tager temperaturen på en stormagt midt i en historisk brydningstid.
USA befinder sig i en ny og skelsættende epoke. Donald Trump er tilbage ved magten, den eksisterende verdensorden udfordres, og under overfladen ulmer en dyb indre krise i verdens mægtigste land.
I Musikhuset tager journalist og tidligere USA-korrespondent Steffen Kretz publikum med helt ind I orkanens øje. Med skarpe iagttagelser og personlige erfaringer fra det amerikanske samfund tegner han et levende portræt af et land præget af vrede mod systemet, ekstrem ulighed, mørke penge i politik og en stadig hårdere kamp om sandheden.
Et land under pres
Steffen Kretz boede seks år i Washington som DR’s korrespondent og har fulgt udviklingen i USA på nærmeste hold. I foredraget trækker han på både sin internationale bestseller Storm På Vej og opfølgeren I Orkanens Øje og stiller skarpt på de kræfter, der har bragt USA hertil – og på de konsekvenser, udviklingen kan få langt uden for landets grænser.
Det bliver en aften med perspektiv, nærvær og stof til eftertanke, når en af Danmarks mest erfarne udenrigsjournalister udfolder fortællingen om USA direkte fra scenen.