Tina
The Tina Turner Musical
- søndag04/1014.00Afholdt
250-1205 kr.
VarighedCa. 2tr og 45m inkl. pause
Genre SalStore sal
ArrangørLion Entertainment
Oplev Tina Turners utrolige historie og en hitparade af hendes største sange
Verdenssuccesen Tina – The Tina Turner Musical kommer endelig til Danmark.
Oplev Tina Turners utrolige rejse mod stjernerne. Musicalen fortæller hele historien om kampen for en karriere, et nådesløst hårdt ægteskab og det ultimative gennembrud, hvor Tina indtager scenen som the queen of rock’n’roll!
Et gribende show fyldt med alle hendes største hits
Private dancer, Proud mary, Let’s stay together, What’s love got to do with it?, River deep mountain high, I don’t wanna fight, The best, I can't stand the rain, We don't need another hero, Disco inferno – og mange, mange flere…
Manuskriptet er skrevet af den prisbelønnede engelske dramatiker Katori Hall og indeholder naturligvis musik af Ike & Tina Turner. Musicalen opføres af et stort ensemble af sangere og skuespillere samt et live rockband, og i centrum står den danske sangerinde Iris Gold i den altdominerende titelrolle.
Fra Nutbush til rockstjerne
Forestillingen fortæller den gribende historie om både en fantastisk karriere og ubarmhjertigt hårdt privatliv. Vi følger Tina hele vejen – fra den fattige barndom i Nutbush, Tennessee, over gennembruddet i 60’erne, det voldelige ægteskab med Ike Turner, skilsmisse, comeback og solokarriere i 80’erne, helt frem til Tina indtager verdens største scener som dronningen af rock’n’roll!
Musicalen om Tinas liv er også historien om en ufatteligt modig kvinde, der turde bryde med sin alle sin tids fordomme om køn og race. Tina Turner var selv, få år før sin død, med til at skabe musicalen om sit liv.
”Det har været utroligt vigtigt for mig at få mulighed for at dele min historie med publikum, hele min historie. Musicalen handler ikke om at være stjerne, men om, hvordan jeg blev det, om min rejse derhen… Jeg håber at publikum fanger mit budskab, at selv den bitterste gift kan forvandles til medicin.”
- Tina Turner 1939 - 2023
I 1983 stod Tina Turner selv på scenen i Musikhusets Store sal. Hun var lige sprunget ud som soloartist og udkom året efter med albummet Private Dancer, der for alvor gav hende stjernestatus.
I 2026 kan du få hele historien bag musikken og genhøre alle de store hits, når Tina- The Tina Turner Musical indtager selv samme Store sal. Glæd dig til en skøn Simply The Best-aften i Musikhuset, hvor sangene synges på engelsk, men dialogen er på dansk.
1 of 4
1 af 4
Hør Iris Gold og Luc Boris André Koudio dele deres oplevelser med at leve sig ind i rollerne som Tina og Ike Turner.
Et stjernehold på scenen
Med Iris Gold i hovedrollen og et stærkt ensemble af sangere og skuespillere er der lagt op til en musicaloplevelse i særklasse. Sammen med et live rockband vækker de Tina Turners musik og livshistorie til live i en forestilling fyldt med store følelser, stærke præstationer og udødelige hits.
På scenen kan du også opleve Karen Mukupa, der gennem årtier har sat sit præg på den danske musikscene, samt Luc Boris André Kouadio, der har markeret sig som en stærk performer på både musical- og teaterscenen. Sammen med resten af ensemblet bringer de historien om rock'n'roll-dronningen til live.