Trine Therkelsen
Juleminder
Oplev Trine Therkelsen, når Musikhuset slår dørene op til en magisk og hjertevarm aften med kendte julesange, der vækker minder - for alle aldre og for hele familien.
Trine Therkelsens album Juleminder var blandt de mest lyttede albums i hele landet. Med sin klare, fortryllende klang har hun fortolket sange som Tinka, Lille store verden og Driving Home for Christmas.
Pigen, der på Amager, åbnede sine vinduer og sang Lyse nætter til sin gård under coronalockdown, er de sidste år blevet en af landets hurtigst sælgende kvindelige liveartister.
Samtlige af hendes koncerter i 2025 blev udsolgt - blandt andet i DR Koncerthuset, Musikhuset Aarhus, Musikkens Hus i Aalborg samt Odeon i Odense.
”Hun er sød, sjov og charmerende, og i øjenhøjde med sit publikum. Også på de sociale medier, hvor hun ikke er bleg for at dele ud af en fortid præget af angst, usikkerhed og ensomhed”
- Berlingske
Trine siger selv om det at skulle spille julekoncerter:
”Julen er ikke altid nem. Den kan være ensom, og jeg synes ofte, det er svært at rumme alle de følelser og forventninger, som julen kommer med. Hvis jeg på den her juletour kan få bare ét menneske til at føle sig mindre alene, er dét det hele værd.”
Glæd dig til en magisk aften, hvor Trine og hendes dygtige musikere skaber det dejligste JULEMINDE i os alle.