Voksenbanko
- fredag06/0220.00
120-450 kr.
VarighedCa. 1t
Genre SalCaféscenen/Undergrim
ArrangørMusikhuset og GrimFest
En del af Grim x Musikhuset
Oplev en lummer gang Voksenbanko i selskab med stand up-komikeren Daniel Lill og dj’en Sune Træben
Her blander comedy og kitschet underlægningsmusik direkte fra sorte, knitrende vinyler sig med strømmen af numre og sætter godt gang i bankofesten.
I et kækt samspil med den upolerede lydside genfortolker Daniel Lill sin rolle som klassisk talopråber, når han krydrer velkendt banko-lingo som “gamle Ole”, “nimmer nutten” og “den frække” med sine nye påfund som “rollatoren”, “de dårlige vinduer” og andre spruttende morsomme indfald.
Det musikalske står Sune Træben for. Hans kyndige pluk i vinylkasserne tæller både fortidens hits, alt godt fra Hammond-orglet og andre hengemte klassikere – tilsammen et herligt, ostemads-hørmende bagtæppe for et virvar af rappe bemærkninger, højt humør og fabelagtig bankostemning.
En del af Grim x Musikhuset
Fordriv vintermørket for en dag og tyvstart festivalsæsonen inden døre. Grim x Musikhuset byder på en dags solbeskinnet festivalstemning. Mens kulden bider udenfor, forvandles Musikhuset til en sprudlende, sommervarm endagsfestival fyldt med energi, kærlighed og skæve, uhøjtidelige indslag.