Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Who Killed Bambi

Who Killed Bambi

med Peter Sommer, Steffen Brandt, Selina Gin m.fl.

Pris

450-540 kr.

Varighed

Ca. 1t 30m

Genre

#pop-rock

Sal

Store sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Who Killed Bambi med Peter Sommer, Steffen Brandt, Selina Gin m.fl.
Køb billet

Spektakulær aften, hvor strygere, stemmer og lys smelter sammen i Musikhuset.

Det anmelderroste strygerensemble Who Killed Bambi inviterer til en monumental releasekoncert for det kommende album Monument, hvor de samarbejder med en perlerække af markante danske stemmer.

Du kan se frem til en aften, hvor stærke sange foldes ud i et storslået, levende format skabt særligt til Musikhusets rammer. Oplev de syv strygere i samspil med seks af pladens fantastiske solister tilsat magisk lysscenografi af kunstnergruppen Vertigo.

Glæd dig til at opleve:

  • Peter Sommer
  • eee gee
  • Mattias Kolstrup
  • Steffen Brandt
  • Kira Skov
  • Selina Gin

Strygerne i centrum

De syv strygere i Who Killed Bambi har gennem årene markeret sig som et ensemble, der insisterer på både nærvær og format. Who Killed Bambi har fået en særlig stjerne i Musikhuset. De seneste år har de spillet koncerter, hvor de har inviteret danske solister ind i deres vidunderlige strygerunivers. Det er hver gang blevet til mindeværdige koncerter hvor alt fra popbaskere, radioballader til rockbrag smelter sammen med det aarhusianske strygerensembles lyd og virtuositet.

Til denne særlige releasekoncert står Who Killed Bambi helt centralt – flankeret af seks markante solister fra Monument. Stemmer som Peter Sommer, Steffen Brandt, eee gee, Mattias Kolstrup, Kira Skov og Selina Gin træder ind i strygernes verden, hvor sangene får lov at ånde, vokse og tage nye former. Det er musik, der balancerer det skrøbelige og det storladne med en sjælden præcision.

Musik, der også kan ses

Aftenen fuldendes af kunstnergruppen Vertigos magiske lysscenografi, som ikke blot ledsager musikken, men aktivt forlænger den. Lys og lyd flettes sammen og skaber et visuelt lag, der giver koncerten en ekstra dimension – præcis som da ensemblet i 2022 gæstede Store Sal og blev kvitteret med stående ovationer og fem stjerner fra GAFFA.

Glæd dig til en intens og poetisk aften, hvor Monument får liv – og hvor Musikhuset danner rammen om en uforglemmelig koncertoplevelse.

Se video fra koncerten i 2022. Her er det Who Killed Bambi med Sebastian Wolff.