Finalekoncert med Aarhus Symfoniorkester

Oplev førende unge talenter dyste om æren, de store præmier samt en lovende karriere på den internationale scene.

Aarhus International Piano Competition har siden sin begyndelse i 2011 etableret sig som en af verdens førende konkurrencer for helt unge pianister. I foråret 2023 finder konkurrencen sted for syvende gang, nu større end nogensinde før med forhøjede præmier.

I forbindelse med konkurrencen gæstes Aarhus af 42 unge pianister fra hele verden i alderen 11-21 år. To danske deltagere er garanteret en plads. Som sædvanlig er Aarhus International Piano Competition en helt unik mulighed for at få koncertoplevelser på allerhøjeste niveau, og for at opleve de største unge klavertalenter i verden. En lang række af konkurrencens tidligere vindere er i dag internationalt anerkendte pianister med flotte karrierer i verdens store koncertsale.

Konkurrencens indledende runder finder sted i Lille Sal i Musikhuset Aarhus hver dag i perioden fra 3. marts til og med 11. marts – her er der gratis entré. Til finalekoncerten står Aarhus Symfoniorkester og de fire finalister for en storslået koncertoplevelse. Arrangørerne glæder sig til endnu en gang at byde velkommen til et brag af en klaverfest!

Følg de unge pianisters vej mod finalen på hjemmesiden: pianocompetition.dk


Dirigent

Pierre Bleuse


Solister

Offentliggøres i forbindelse med koncerten


Værker

Finalisterne kan vælge mellem værker af Beethoven, Chopin, Grieg, Schumann, Tjajkovskij og Rachmaninov, når de udvælger deres finaleprogram


Arrangør: Aarhus Symfoniorkester

Mad & drikke
Vælg forestilling for at se bestillingsmuligheder
Bestil mad & drikke til Aarhus International Piano Competition
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede