Åbent hus i Musikhuset
60 kr.
VarighedCa. 1t 30m
SalStore sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Kom med bag kulisserne i Nordens største musikhus
Hvordan ser der ud bag scenetæppet? Hvad gemmer sig i de mange gange og rum, som publikum normalt aldrig ser? Og hvordan føles det at stå på samme scene som nogle af verdens største stjerner?
Til Åbent Hus inviterer vi dig med på opdagelse i Musikhuset. Her får du mulighed for at komme både foran, bagved og langt ind i hjertet af huset, når vores guider deler historier, hemmeligheder og særlige steder, som de færreste kender.
Dagen begynder i Store sal, hvor Musikhusets direktør løfter sløret for næste sæsons program og musikalske indslag sætter stemningen. Herefter kan du vælge mellem tre forskellige rundvisninger:
-
På scenen, bag scenen og for enden af regnbuen
Kom helt tæt på livet bag de store oplevelser. Træd op på scenerne, kig bag kulisserne og oplev de områder, hvor kunstnere som Bob Dylan, Tina Turner og Leonard Cohen har gjort deres sidste forberedelser, inden tæppet gik. Undervejs venter også udsigter og overraskelser, som de fleste gæster aldrig får mulighed for at opleve.
-
Den hemmelige tur
Musikhuset rummer langt mere, end man ser ved første øjekast. På denne rundtur åbner vi dørene til skjulte kroge, særlige rum og historier, som normalt lever et stille liv bag kulisserne. Vi slutter af med Musikhusets Wall of Fame-quiz, hvor du kan teste din viden og måske lære et par nye historier om huset undervejs. Vær opmærksom på, at turen går ad kringlede gange og op i højden, så flade sko og sikre ben anbefales. -
Fra kulturliv til byliv - Musikhuset i bevægelse
Musikhuset er meget mere end koncertsale. På denne rundtur oplever du, hvordan huset har udviklet sig fra kulturinstitution til levende mødested med nye rum, nye muligheder og en helt ny Musikhuspark. Vi går på opdagelse både inde og ude og ser, hvordan kunst, arkitektur og byliv smelter sammen. Vær opmærksom på, at også denne tur går ad kringlede gange og op i højden, så flade sko og sikre ben anbefales.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag fyldt med oplevelser, fortællinger og nye perspektiver på Musikhuset – både foran og bag scenen.