Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Anne Hjernøe

Anne Hjernøe

Når livet slår en kolbøtte!

Pris

339-389 kr.

Varighed

Ca. 2tr inkl. pause

Genre

#foredrag-talk

Sal

Rytmisk sal

Arrangør

Original Talks ApS

Anne Hjernøe Når livet slår en kolbøtte!
Køb billet

Hvordan finder man fodfæstet igen, når livet pludselig tager en uventet drejning? 

Glæd dig til et ærligt, varmt og livsbekræftende foredrag med Anne Hjernøe, der med humor og personlige fortællinger sætter ord på livets svære perioder – og vejen tilbage til håbet, glæden og troen på fremtiden.

De fleste af os oplever på et tidspunkt, at livet ikke går helt som planlagt. Sygdom, stress, tab eller en fyring kan vende op og ned på hverdagen og efterlade os med flere spørgsmål end svar.

Det kender Anne Hjernøe alt til. I foredraget deler hun åbent ud af sine egne erfaringer med at blive fyret, være tæt på stress og opleve sygdom og død på nært hold. Med både alvor, selvironi og stor menneskelig indsigt fortæller hun om at finde styrken til at komme videre, når det velkendte pludselig forsvinder under fødderne.

For hvordan rejser man sig igen, når livet slår en kolbøtte? Og kan der gemme sig nye muligheder midt i det, der føles allersværest?

Fra madglæde til livsmod

De fleste kender Anne Hjernøe fra hendes mere end 100 tv-programmer, herunder seerfavoritten på DR Anne og Anders, og over 25 kogebøger, hvor hun med nysgerrighed, varme og smittende begejstring har inviteret danskerne med ind i madens verden.

Denne gang er det livets store spørgsmål, der er på menuen, når hun indtager scenen med personlige fortællinger i et foredrag om at finde en ny retning, når livet slår en kolbøtte. 

Glæd dig til en inspirerende aften, hvor der er plads til både latter, eftertænksomhed og fornyet livsmod.