Uovertruffen liveshow med Benjamin Hav og Familien i Aarhus Congress Center.

Benjamin Hav har på kort tid  cementeret sig som én af de mest spændende liveartister i Danmark. Til november tager han sin musikalske familie med til Aarhus og giver sin største koncert nogensinde. Forvent en hæsblæsende aften med overskud, energi og momenter af ren genialitet.

Ved Benjamin Hav og Familiens første turné skulle de ud at bevise, hvor stort ambitionsniveauet er, og hvordan hiphop-koncerter kan lyde anno 2022. Her overaskede de alle med et show, som blæste både publikum og anmeldere bagover. Soundvenue og GAFFA kvitterede begge med 5-stjernede anmeldelser, hvor der både blev skrevet ’Denne ud-af-boksen-tænkning definerede aftenens koncert’ og Hav blev sågar kaldt en ’Musikalsk messias’. 

Hav og hans syv personer store band Familien er nu klar til at cementere, hvorfor de er ét af de vildeste liveacts i Danmark, når de giver koncert i Aarhus Congress Center i november 2022.

’Jeg har altid ønsket det bedste for den lille tilskuer, og selvom den æstetiske revolution endnu ikke har gjort sit indtog i alle afkroge af det ansigt de kalder dit, vil jeg med barmhjertige bevægelser forsøge at made din lille kvabtorskemund med euforiens majskorn, så du igen en dag kan blive et rigtigt menneske.’ siger en spændt Benjamin Hav.

Varm op til koncerten med hittet Hurra - en hyldest til det danske fodboldlandshold, juni 2021 - featuring Pind og Emil Kruse:

Med en gennemtrængende personlighed og vanvittigt flow har Benjamin Hav markeret sig som én af Danmarks bedste rappere. Hans musik, persona og kringlede tekstunivers sender lyttere og fans på en forunderlig og musikalsk rejse.

Benjamin Hav har håndplukket nogle af Danmarks dygtigste musikere, som sammen er blevet til Familien – bestående af Emil Falk, Birk Nevel, Kristoffer Sjelberg, Bastian Sjelberg, Andreas Stigkær, Troels Mørkenborg og Torben Jensen.

Mad & drikke
Der er ingen menuer eller pausedrinks til det valgte arrangement. Se hvad Musikhusets café tilbyder.
Se muligheder
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede