Caledonian Crossroads

Pris

Gratis

Genre

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Følg Facebook Event

Kom med til det skotske højland i selskab med Randers Kammerorkester og Aarhus Jazz Orchestra.

Med på scenen er den skotske folkesanger Siobhan Miller og dirigent David Riddell, der selv er født og opvokset i Skotland.

Klassisk musik, bigbandjazz og skotsk folkemusik forenes i storslåede arrangementer af skotske viser og helt ny musik komponeret af David Riddell, dirigent og leder af Randers Kammerorkester, og hans søn John Riddell, trommeslager i Aarhus Jazz Orchestra. Det er far og søn, der har udviklet koncerten sammen, og når de fortæller om deres fælles projekt er det med lys i øjnene og en glæde over at få mulighed for at præsentere den skotske folkemusik i helt nye rammer.

Caledonian Crossroads kunne opleves for første gang i juni 2022, og her blev musikken mødt af begejstrede publikummer og stående applaus. Nu ser begge orkestre frem til endnu engang at begejstre publikum med koncerten i Musikhusets Rytmisk sal.