Spring til hovedindhold
Musikhuset

DJ Far og Søn

  1. fredag
    06/02
    21.00
Pris

120-450 kr.

Varighed

Ca. 1t

Genre

#pop-rock

Sal

Caféscenen/Undergrim

Arrangør

Musikhuset og GrimFest

En del af Grim x Musikhuset

Undergrims faste feststartere DJ Far & Søn parrer det grå gulds ro, erfaring og visdom med ungdommens ubekymrede energi og vildskab

Sune Træben og Sonny Bob laver sammen den fest, du godt gider være med til – altså den, som uafvendeligt bringer spørgsmålet “hvordan endte vi HER?” frem på din indre lystavle.

Musikken kommer fra dine drømmes bruneste bodega, den lumreste natklub eller hedeste charterrejse, altsammen selvfølgelig på vinyl og nøje håndplukket.

Måske har du mødt dem tidligere på GrimFest, hvor Zorba og Limbo fik hele pladsen til at gynge, eller på SPOT Festival, hvor de forvandlede et regnvådt publikum til en kæmpe fællesdans? Undergrim er normalt GrimFests mindste og skæveste scene. Det bliver den også denne dag i Musikhuset.

Forvent ihvertfald fuld kærlighed til det uperfekte, skæve indslag og et musikmiks fra jysk disco til københavnsk country, fra absurd dansktop til blåøjet svensk soul – plus de særeste b-sider og kæmpehits, du ikke endnu vidste, at du elskede.

En del af Grim x Musikhuset

Fordriv vintermørket for en dag og tyvstart festivalsæsonen inden døre. Grim x Musikhuset byder på en dags solbeskinnet festivalstemning. Mens kulden bider udenfor, forvandles Musikhuset til en sprudlende, sommervarm endagsfestival fyldt med energi, kærlighed og skæve, uhøjtidelige indslag. 

Festivalside