Dvorák 7
Aarhus Symfoniorkester
100-395 kr.
VarighedCa. 2tr inkl. pause
Genre SalSymfonisk sal
ArrangørAarhus Symfoniorkester
Musik, der vil dig noget: Dvoráks vidunderlige syvende symfoni er romantisk helt ind i hjertet – og en ung dansk solist spiller Hindemith på den mørktklingende bratsch.
“Hindemith har sit helt eget tonesprog, og når man giver hans musik en chance, opdager man en helt ny og meget personlig verden.”
– Lars Kvist, bratsch
Den smukkeste koncert for orkestrets mest oversete instrument: Hindemiths bratschkoncert Der Schwanendreher er eventyrlig musik – helt bogstaveligt: Den er nemlig skrevet over gamle folkesagn. Solist er den unge (og eventyrligt talentfulde) bratschist Nicholas Swensen.
Dvoráks syvende symfoni er romantisk musik, når den er allermest indtrængende. Her er intet overflødigt drama eller nogen form for sentimentalitet – kun en dybfølt kærlighed til fædrelandet og dets musik.
Og så kan du høre et værk af Beethoven, som passer perfekt til Symfonisk Sal: Die Weihe des Hauses var nemlig de allerførste toner, som Aarhus Symfoniorkester spillede, da salen blev indviet i 2007.
Dirigent
Erik Nielsen
Solist
Nicholas Swensen
bratsch
Værker
Ludwig van Beethoven
Die Weihe des Hauses
Paul Hindemith
Der Schwanendreher
Antonín Dvorák
Symfoni nr. 7