Fyraftenskoncert: Sjæl og fanfare
Aarhus Symfoniorkester
Musik, der tager form lige nu: Vær blandt de allerførste til at høre en spritny fanfare af Rolf Martinsson, inden Tjajkovskijs "Pathetique" folder sig ud med toner, der rammer dybt og bliver siddende i kroppen.
Hør et værk spillet for allerførste gang – i en vaskeægte verdenspremiere! Vi har fået æren af at spille en fanfare af svenske Rolf Martinsson – og til fyraftenskoncerten kan dine ører blive de allerførste til at høre musikken.
Fra en af de første til en af de største: Tjajkovskijs ”Pathetique”-symfoni er alt det, som den klassiske musik handler om: De allerstørste følelser, sat i musik så medrivende, at det er umuligt ikke at overgive sig.
Denne symfoni var Tjajkovskijs hjerteblod – og i dag er den vores. Vi glæder os til at dele den med dig.
Fyraftenskoncerten er et åndehul på en lille times tid, hvor du kan slippe hverdagen og lade op til resten af ugen med et eller flere symfoniske mesterværker. Koncerten indledes med en kort introduktion fra scenen. Fordybelse og udelt begejstring tilskyndes. Øl, vin og vand kan tilkøbes.
_
Samarbejdskoncert med Lumbye Akademiet
Dirigent
Dmitry Matvienko
Vært
Kristian Flagstad
Værker
Rolf Martinsson
Fanfare (verdenspremiere)
Pjotr Iljitj Tjajkovskij
Symfoni nr. 6, ”Pathétique”