Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for HumaNature

HumaNature

Pris

160-240 kr.

Varighed

Ca. 3tr

Genre

#pop-rock

Sal

Lille sal - unum. siddepladser

Arrangør

Aarhus Vocal Festival

HumaNature
Køb billet

Aarhus Vocal Festival 2026 præsenterer koncerten: HumaNature - A Vocal Journey

At udtrykke sig gennem musik har til alle tider været en del af menneskets natur, som individ og som fællesskab og her har den menneskelige stemme og sang en særlig plads, som et naturligt bindeled fra et menneskes indre til den ydre verden og som et bånd mellem mennesker, der giver form og sprog til at udtrykke os i den verden, vi deler.

Aarhus Vocal Festival 2026 har det overordnede tema HumaNature. Med dette tema udforsker vi gennem korsang sammenhængen mellem menneske og natur - mennesket overfor naturen, mennesket i naturen og menneskets natur.

Festivalen præsenterer et alsidigt program med musik-traditioner, - innovationer og skabelse inden for kor- og vokalmusikken, der kulminerer lørdag aften med hovedkoncerten HumaNature - A Vocal Journey.

Med HumaNature - A Vocal Journey fejrer vi sangens natur. Til koncerten kan publikum opleve en perlerække af fremtrædende kor, ensembler og solister fra Aarhus, Europa, Mellemøsten og USA, der vil præsentere vokal-improvisation, vokal-jazz, elektronisk vokalmusik, folkemusik og pop..

HumaNature - A Vocal Journey er en sanselig rejse på en vej brolagt med musikalske oplevelser - en interaktiv koncertoplevelse, hvor musik kan dukke op eller bryde ud på vores vej og invitere os til at stoppe op og reflektere eller måske deltage, når mennesker samles. 

Under vandringen vil publikum blive inviteret ind i fire forskellige koncertrum. Koncertrejsen kulminerer i Store Sal, hvor publikum inviteres til at synge med sammen de mange optrædende på scenen. Koncerten finder sted i og omkring Musikhuset Aarhus og varer i alt tre timer (inkl. skift mellem koncertstederne).

Koncerten er skabt og iscenesat af Aarhus Vocal Festival og bygger videre på det succesfulde koncept MusiCamino, der blev konceptualiseret af koncert designer Astrid Vang-Pedersen til AAVF 2022.