Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Klassisk Melodi Grand Prix

Klassisk Melodi Grand Prix

med Aarhus Kammerorkester

Pris

135-215 kr.

Varighed

Ca. 1t 15m

Genre

#klassisk

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Klassisk Melodi Grand Prix med Aarhus Kammerorkester
Køb billet

Klassisk Melodi Grand Prix 2025

Hvad er det bedste stykke musik, der nogensinde er skrevet? Det giver Aarhus Kammerorkester sit bud på, men der er brug for publikums hjælp til at finde det stykke, der løber med titlen som vinder af Klassisk Melodi Grand Prix 2025.

Aftenens konferencier leder slagets gang, når Aarhus Kammerorkester spiller et håndplukket udvalg af de allerbedste klassiske musikstykker. Oplev uundgåelige ørehængere af Mozart, Beethoven og Tjajkovskij og stift bekendtskab med moderne komponister, der har skabt kommende klassikere..

Koncerten kulminerer i en publikumsafstemning, der finder og kårer vinderen af Klassisk Melodi Grand Prix 2025 - publikum har også mulighed for at vinde en præmie.

En tradition er skabt

Klassisk Melodi Grand Prix har kørt med stor succes de seneste to år, og noget tyder på, at grand prixet kan gå hen og blive en ny tradition i Musikhuset – også når man man lytter til omtalen af koncerten i 2024:

”Man kunne bare ånde lettet op og konstatere, at man havde brugt ca. 1,5 timer af sit liv på kvalificeret, begavet underholdning og smuk klassisk musik. Som sagt: Vi forlanger en gentagelse og en tradition.”

- Rachel Einarsson, Aarhus Klassisk bureau

Medvirkende

Aarhus Kammerorkester
Johanne Sofie Bech Madsen, dirigent
TBA, konferencier

Artist in Residence

I Musikhuset har vi valgt at åbne dørene for to dygtige, fremadstormende og innovative klassiske ensembler, hvor en af dem er Aarhus Kammerorkester. Vi ønsker at lege med de klassiske koncertformer og skabe et eksperimenterende rum, hvor traditioner kan blive til nytænkning.

Artist in Residence er vores bud på, hvordan vi kan hjælpe og understøtte dygtige klassiske musikere, så de kunstnerisk kan folde sig ud og opbygge et større publikum.

Læs mere