Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Lyttepause

Lyttepause

Fordybelseskoncert med Tanja Zapolski

Pris

100-180 kr.

Varighed

Ca. 1t

Genre

#klassisk

Sal

Store sal - Scenen

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Lyttepause Fordybelseskoncert med Tanja Zapolski
Køb billet

En sanselig time med klavermusik, stilhed og nærvær 

Læg dig til rette, luk øjnene, og lad tonerne føre dig på opdagelse, når en af Danmarks førende pianister, Tanja Zapolski, inviterer til en helt særlig fordybelseskoncert på scenen i Store Sal.

Her kommer du helt tæt på flyglet, hvor du kan ligge eller sidde på måtter på selve scenen i Store sal omgivet af dæmpet belysning. I en hel time får hverdagens tempo lov at forsvinde, mens klavermusikken skaber rum for ro, refleksion og fordybelse.

En musikalsk rejse gennem tiden

Med musik af blandt andre Bach, Chopin, Debussy, Philip Glass, Ludovico Einaudi og Hania Rani tager Tanja Zapolski dig med på en musikalsk rejse fra barokkens klare strukturer til romantikkens følelsesrigdom, impressionismens drømmende klange og nutidens poetiske minimalisme.

Koncerten opleves i stilhed uden klapsalver undervejs, så tonerne får lov at klinge ud, og musikkens skiftende stemninger kan vække indre billeder, erindringer og eftertanke.

Prisvindende klaverspil

Tanja Zapolski har i mere end 30 år begejstret publikum på danske og internationale scener med sit virtuose og følsomme klaverspil. Hun har optrådt med førende orkestre, samarbejdet med dirigenter som Sir Simon Rattle og modtaget flere hædersbevisninger, heriblandt Victor Borge Prisen.

Hendes personlige fordybelseskoncerter har gennem flere år spillet for udsolgte sale på Glyptoteket og er blevet fremhævet af Berlingske som månedens kulturoplevelse. Mange kender hende også fra DR's klassiske musikquiz og TV 2's Piano. 

Zapolski har desuden en særlig tilknytning til Aarhus, hvor hun blandt andet har indspillet albummet Timeless med Aarhus Symfoniorkester og optrådt med komponisten Philip Glass under Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Glæd dig til en nærværende og stemningsfuld aften i Musikhuset, hvor du kan give slip på hverdagens travlhed og lade musikken fylde

Praktisk info

Koncerten kan opleves liggende eller siddende på måtter. Musikhuset stiller måtter og puder til rådighed.