Milling & Molbech
Madonna
420-450 kr.
VarighedCa. 2tr og 15m inkl. pause
Genre SalStore sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Milling & Molbech er tilbage! Denne gang med en hyldest til popmusikkens største provokatør.
De populære musikformidlere Henrik Milling og Nicolai Molbech har tidligere taget Musikhusets publikum med ind i musikalske universer hos Earth, Wind & Fire, George Michael, Phil Collins, Prince, ABBA og Bee Gees. Nu vender duoen tilbage med endnu et medrivende musikshow, hvor de kaster sig over popstjernernes popstjerne: Madonna.
Popikonet, der ændrede spillereglerne
Siden gennembruddet i begyndelsen af 80'erne har Madonna udfordret normer, skabt skandaler og sat sit uudslettelige præg på pophistorien. Med sin grænseoverskridende stil, ikoniske optrædener og et imponerende hitkatalog har hun gang på gang genopfundet sig selv og rykket grænserne for, hvad en popstjerne kan være.
Men hvad gemmer der sig bag de spektakulære sceneshows og de mange provokationer?
Med deres velkendte blanding af humor, musikalsk nørderi og overraskende fortællinger dykker Milling & Molbech ned i Madonnas vilde livshistorie. Her kommer du tættere på både mennesket og myten, når duoen udforsker kærligheden, katastroferne og den ukuelige trang til at udfordre omverdenen.
Milling & Molbech har deres syv mand store band med på scenen, og sammen vækker de Madonnas musikalske univers til live med lyd, billeder og lyseffekter.
Find danseskoene frem og glæd dig til et festfyrværkeri af ikoniske popsange, musikalske overraskelser og masser af de særlige "nå ja!" og "oh wow!"-øjeblikke, som duoen er kendt for.