Teitur & Aarhus Jazz Orchestra - Musikhuset Aarhus

Teitur & Aarhus Jazz Orchestra

Pris

Gratis

Genre

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Følg Facebook Event

Glæd dig til et suverænt jazzorkester tilsat færøsk magi i Musikhuset.

Denne koncert er en unik mulighed for at opleve den færøske sanger og sangskriver Teitur sammen med et af Danmarks førende jazzorkestre. I et enestående musikalsk samarbejde kan Teiturs magiske og smukke sange opleves i nye, spændende og storladne arrangementer med Musikhusets vellydende Store sal som ramme. 

Under titlen The Post Situation - Songs from a social distance består repertoiret af både nye og gamle sange, herunder et udpluk af Teiturs salmer fra Kirkesangbogen, som blev udgivet i 2017. De nye sange er skrevet med inspiration fra brevudvekslinger og oplevelser omkring et posthus, som har fundet sted under corona-nedlukningen i foråret og sommeren 2020. En musikalsk fortolkning af den særlige situation hele verden har gennemlevet i løbet af året. Musikken er til lejligheden arrangeret for orkester, og de nye fortolkninger er udarbejdet specielt til denne koncert.

Ved koncerten medvirker, udover Teitur og Aarhus Jazz Orchestra, dirigent Søren Møller, som i mange år har arbejdet i feltet mellem jazz og klassisk musik. Der er lagt op til et nysgerrigt og sanseligt musikalsk møde mellem et af Danmarks førende jazzorkestre og en sangskriver af internationalt format.