Tonicas nytårskoncert
med Andrea Pellegrini
270-340 kr.
VarighedCa. 2tr og 30m inkl. pause
Genre SalSymfonisk sal
ArrangørTonica
Skyd det nye år i gang med festlige toner, store følelser og Andrea Pellegrinis eminente stemme
Når Harmoniorkestret TONICA endnu engang indtager Musikhuset til den traditionsrige nytårskoncert, bliver det med mezzosopran Andrea Pellegrini som solist. Sammen inviterer de til en musikalsk eftermiddag, hvor nytårsstemningen får lov at folde sig ud i både festlige toner, kendte værker og store sange.
En stemme med spændvidde
Andrea Pellegrini er kendt for sin varme mezzosopran, sit nærvær og en musikalsk spændvidde, der gør hende hjemmevant i mange forskellige udtryk. I mødet med TONICAs fyldige orkesterklang får hendes stemme selskab af et stort ensemble, og publikum kan glæde sig til et varieret program, der bevæger sig på tværs af musikkens genrer.
På podiet står TONICAs faste dirigent Boris Kertman, som leder orkestret og Pellegrini gennem en eftermiddag med plads til både de store armbevægelser og de mere eftertænksomme øjeblikke.
Gør dig klar til en festlig eftermiddag i Symfonisk sal, når TONICAs efterhånden traditionsrige nytårskoncert samler publikum og lader musikken sætte tonen for det, der venter.