Väsen
Gratis
Genre ArrangørMusikhuset Aarhus
Väsen har tryllebundet generationer med deres melodiske folkemusik. De nordiske mestre gæster Musikhuset - nu som duo.
Gennem tre årtier har Väsen været en af de ypperste repræsentanter for svensk folkemusik. Väsen er et fænomen, som kun opstår, når musikalske virtuoser og venner forenes i kærlighed til musikken.
Musikken er intensiv og fyldt med humor. Med hjælp fra øjeblikkets inspiration skaber de et helt eget musikalsk sprog, som i sit distinkte udtryk er lige så moderne som gammelt. Dybt forankret i den upplandske spillemandstradition sigter Väsen altid mod nye musikalske mål.
Publikum elsker dem
Väsen er med deres virtuositet og uimodståelige spilleglæde elsket overalt af publikum og adskiller sig på mange måder fra andre akustiske bands. Deres fænomenale sammenspil er en kombination af struktur og improvisation, hvor hver koncert er unik.
Nu som duo
Väsen har indtil for ganske nylig bestået af de tre medlemmer Olov Johansson på nøgleharpe, Mikael Marin på 5-strenget violin og Roger Tallroth på 12-strenget guitar. Da Roger Tallroth har valgt at forlade gruppen på grund af nye projekter, er Väsen gået ind i en ny og spændende fase som duo. Der er dog stadig masser at glæde sig til, når duoen gæster Musikhuset. Med som support er En:1.
Lyt her til nummeret Dis fra duoens album Väsen Duo udgivet i juli 2021.