Spring til hovedindhold
Musikhuset

Caroline Henderson & Nikolaj Hess

Pris

390 kr.

Varighed

Ca. 1t 30m

Genre

#jazz#pop-rock

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Caroline Henderson & Nikolaj Hess
Køb billet

Caroline Henderson vender tilbage til Musikhuset – denne gang i et duoformat med prisvindende Nikolaj Hess

Caroline Henderson har flere gange fyldt Musikhuset med sin karakteristiske stemme og stærke tilstedeværelse. Når hun endnu engang indtager scenen, bliver det sammen med den prisvindende pianist og komponist Nikolaj Hess, som sammen med Caroline skærer musikken helt ind til benet – én stemme, ét klaver og friheden til at lade øjeblikket vise vej.

De to har gennem flere år opbygget et tæt musikalsk samarbejde og spillet sammen for fulde koncertsale – ikke mindst ved Hendersons populære julekoncerter. Denne gang mødes de som duo og plukker perler fra hendes imponerende repertoire, finder nye sange frem og genopdager gamle.

Ind til musikkens kerne

Præcis hvor koncerten bevæger sig hen, ligger ikke fast på forhånd. Sætlisten kan forandre sig, og rummet, publikum og stemningen i Musikhuset får lov til at påvirke musikken undervejs. Netop den frihed fremhæver Caroline Henderson selv som noget af det særlige ved at spille duo.

"Muligheden for at lade sætlisten forandre sig fra koncert til koncert. At mærke rummet, publikum og stemningen den pågældende aften og lade det være med til at bestemme, hvad vi spiller. Det er dér, jeg synes, musikken bliver allermest levende. Når man tør slippe lidt af kontrollen og lytte til hinanden – og til dem, der sidder i rummet. For mig handler det i sidste ende om at komme ind til musikkens kerne. Til nærværet, spontaniteten og det helt enkle møde mellem mennesker gennem musikken."

Musikalsk samspil i særklasse

Henderson har gennem årene markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der bevæger sig mellem jazz, blues, pop og elektroniske toner. Senest har hun udgivet det anmelderroste album Nectar and Ambrosia, og hun er lige nu aktuel med one-woman showet Mit Liv Som Hun, der også spiller i Musikhuset.

Nikolaj Hess er en prisvindende pianist, komponist og internationalt anerkendt jazzmusiker. Med rødder i jazz, klassisk musik og skandinavisk folkemusik har han skabt et særegent musikalsk udtryk, der bevæger sig mellem nordisk jazz, post-bop, nyklassisk musik og globale musiktraditioner.

Glæd dig til at opleve de to musikere, når de mødes på scenen til en nærværende koncert, hvor ingen på forhånd helt ved, hvor aftenen ender.