Chris Minh Doky
Tag plads, når af Danmarks største jazzmusikere lader kontrabassen spille i Lille sal
Chris Minh Doky har gennem mere end 30 år skabt sig en sjælden position på den internationale jazzscene, og nu er han klar til at vende tilbage til scenen og indtage Musikhuset. Med sin store, varme klang og stærke melodiske sans har han gjort kontrabassen til mere end musikkens fundament. Hos Doky får den sin egen stemme – levende, fortællende og helt fremme i lydbilledet.
I 2027 åbner han et helt nyt kapitel med albummet Midnight Songs og tager albummets stjernebesatte band med på scenen i Lille sal.
Når bassen fortæller
I Chris Minh Dokys musik mødes nordisk melodisk klarhed med New York-jazzens groove, frihed og improvisation. Uanset om han spiller akustisk kontrabas eller sin karakteristiske Yamaha Silent Bass, er bassen hans personlige, fortællende stemme.
Det musikalske univers har gennem årene foldet sig ud på udgivelser og projekter som MINH, New Nordic Jazz, The Nomads og Scenes From a Dream, skabt sammen med den anerkendte dirigent Vince Mendoza.
Også internationalt har Dokys særlige lyd vakt genklang. DownBeat har fremhævet dens ”softness and crisp clarity”, mens The New York Times har beskrevet den kraft, hvormed hans basspil kan gribe den melodiske hovedrolle.
Fra Danmark til New York
Allerede som teenager flyttede Chris Minh Doky til New York, hvor han spillede side om side med navne som Michael Brecker, Mike Stern, David Sanborn og Ryuichi Sakamoto. I Danmark fik han sit brede gennembrud med Doky Brothers sammen med sin bror Niels Lan Doky, inden MINH på legendariske Blue Note Records for alvor placerede ham i front som soloartist.
Siden har karrieren budt på både guld- og platinplader og en Grammy-nominering. I 2010 blev Chris Minh Doky desuden udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen for sin indsats for dansk musik og kunst i ind- og udland.
Glæd dig til en aften i Musikhuset med en dansk jazzmusiker i international særklasse – og oplev, hvor meget en kontrabas kan fortælle, når den får lov at stå helt i centrum.