Aarhus Åbner Op med Fyr og Flamme. Glæd jer til en overdådig koncert under åben himmel i Musikhusparken. Grand Prix-vinderne genopliver den danske 80’er pop med glimmer i øjenkrogen, kulørte lamper og masser af uskyldig kærlighed.

Fyr og Flamme maler Musikhusparken i musikalske pastelfarver, når de indtager scenen til et festfyrværkeri af en sommerkoncert.
Inspirationen fra 80'ernes popmusik er ikke til at tage fejl af, og både Jesper Groth og Laurits Emanuel er da også vokset op til lyden af 80'ernes største pophits.

Fyr & Flammes ene halvdel er musiker Laurits Emanuel, som er den ene af to forsangere i bandet The Grenadines, lynsangskriver på R4dio – tidligere på Radio24syv. Den anden halvdel er skuespilleren Jesper Groth, som blandt andet er kendt fra Sygeplejeskolen, Stormester, Klaphat og Parterapi.

Der skulle ikke mere end én enkelt single, nemlig debutsinglen Menneskeforbruger til, før lyden af Fyr & Flamme sidste år satte sit præg på de danske radiokanaler og streamingvaner. 

Duoen, som kalder sig selv “teenageidoler, dine forældre kan forstå,” har fundet et helstøbt udtryk i det musikalske krydsfelt mellem 80’er-nostalgi og moderne dansksproget pop, som fra første stortrommeslag sender signaler til dansefødderne såvel som hjertekulen. For selvom numre som Menneskeforbruger og Kamæleon er uptempo og dansable, gemmer de på eksistentielle tekster om forlist kærlighed og knuste hjerter.

Genåbningsfest under åben himmel

Koncerten er en del af genåbningsfesten Aarhus Åbner Op, der i en hel måned byder på en masse spændende kulturelle arrangementer for hele familien i Musikhusparken. 

Du kan blandt andet se EM fodbold, komme til sommerkoncerter, få et godt grin med nogle af Danmarks bedste komikere, hygge med popcorn og en god film til open air, og for de mindste er der børne MGP og underholdning med Motor Mille, Hr. Skæg og Sebastian Klein fra Ramasjang.

Læs mere om programmet for Aarhus Åbner Op

Praktisk information

Koncerten med Fyr og Flamme bliver afholdt for et siddende publikum. Vi tager alle forbehold og følger altid myndighedernes gældende retningslinjer.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med spillestedet Train.

Mad & drikke
Der er ingen menuer eller pausedrinks til det valgte arrangement. Se hvad Musikhusets café tilbyder her.
Se muligheder
Food
Parkering
Du kan bl.a. parkere ved Scandinavian Congress Center og Muskhusets Parkering
Se mere
Garderobe
Du kan opbevare dit overtøj og personlige ejendele i Musikhusets garderober.
Se mere
Gæster med funktionsnedsættelse
Vi har ledsagerordning, kørestolspladser og teleslynge i salene.
Se mere
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhuset@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede