Musikhuset fejrede den 27. august 2022 sin 40 års fødselsdag med Life is Live Festival
- 1 dag
- 6 scener
- 16 koncerter
- 40 år med fede liveoplevelser
Fotograf Allan Høgholm, var på plads til at forevige dagen. Gå på opdagelse i galleriet og se stemningsvideo herunder.





























-----------------------------------------
Glæd dig til et brag af en fødselsdagsfejring i Musikhuset til Life is Live Festival.
Musikhuset har 40-års jubilæum i 2022. Det fejrer vi selvfølgelig med et brag af en fest for hele Aarhus. Vi inviterer indenfor til endagsfestivalen Life is Live Festival, hvor vi sætter strøm til Musikhusets mange scener.
Program
14.00 Festivalen åbner
14.45 Isse, Spejlbassinet
15.00 Efterklang med Sønderjysk Pigekor, Lille sal
15.30 Faratuben, Rytmisk sal
15.45 Blaue Blume, Store sal
17.00 Pernille Rosendahl + Suni, Lille sal
17.45 Sorten Muld, Rytmisk sal
17.45 Soleima & Live Strings, Store sal
18.00 Sagild og Rowedder, Spejlbassinet
19.30 Carl Emil Petersen solo, Lille sal
20.00 Ane Brun, Store sal
20.00 Velvet Volume, Rytmisk sal
20.15 Bogfinkevej, Spejlbassinet
21.45 KH Marie, Lille sal
22.15 Coco O., Store sal
22.30 The William Blakes, Rytmisk sal
22.30 Bæst, Spejlbassinet
På Klubscenen og i Kammermusiksalen er der under hele festivalen masser af musik med unge musikere fra hele verden. De deltager i det Jyske Musikkonservatoriums internationale musiklejr GLOMUS Camp med studerende fra musikakademier i 25 lande. Fra kl. 14 til 19.30 er der minikoncerter cirka hvert 20. minut med mindre musikgrupper, der i løbet af campen har øvet sammen og inspireret hinanden ud fra deres forskellige kulturelle baggrund. Læs mere om Glomus her.
Lækker musik til firserpriser
Programmet er højaktuelt, og du kan glæde dig til en dag fyldt med lækkerier fra den danske musikscene.
Folkefesten bliver holdt den 27. august, der er datoen for den officielle åbning af Musikhuset tilbage i 1982. Vi har derfor skruet billetprisen helt i bund til priser som i 80’erne, så alle kan være med.
Derudover er der under hele festivalen musik med spirende talenter på Musikhusets mindre scener.
Praktiske oplysninger
Musikhuset åbner kl. 14.00.
Vær opmærksom på, at det er Festuge. Derfor er Frederiks Alle og Thomas Jensens Alle begge spærret for kørende trafik.
Festivalarmbånd
I en af de 3 indgange til Musikhuset vil du få ombyttet din billet til et festivalarmbånd. Hav derfor billetten klar ved indgangen.
Adgang til koncerterne
Da Musikhusets sale har forskellig kapacitet, kan vi ikke garantere adgang for alle billetkøbere til alle koncerter. Mød derfor op i god tid før de enkelte koncerter. Det øger din chance for at få en plads betragteligt.
Mad og drikke
Du har mulighed for at købe forskellige kolde og varme drikke samt lidt at spise i Caféen i Foyeren. Der er bl.a. tarteletter, sandwich, smørrebrød og dagens kage på menuen. Musikhusets jubilæums-øl er i hanerne i baren og for at gøre dagen ekstra festlig, kan du købe cocktails i Norhlundbaren.
Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke i Musikhuset eller på festivalområdet.
Gratis adgang for børn
Børn under 12 år, der er ifølge med en voksen, som har billet til festivalen, kan komme gratis ind.
Musikhuset lukker en time efter sidste koncert slutter.
Music City Aarhus 2022
Festivalen er en del af Music City Aarhus 2022, der er hele Aarhus’ musikår, dedikeret til at genstarte musiklivet, bygge bro mellem kultur- og erhvervsliv og samle byens borgere om musikken.
Stor tak for støtten til Salling Fondene, som bakker op om Life is Live Festival.