Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Michael Learns to Rock

Michael Learns to Rock

Pris

440-480 kr.

Varighed

Ca. 1t 30m

Genre

#pop-rock

Sal

Store sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Michael Learns to Rock
Køb billet

En af dansk musiks største internationale succeser vender hjem

Kom helt tæt på Michael Learns to Rock, når bandet inviterer publikum i Musikhuset til en nærværende aften med hits, historier og mere end tre årtiers fælles musik.

Michael Learns to Rock har gennem en lang årrække spillet for enorme publikum verden over og opbygget en helt særlig position som et af Danmarks største musikeksporteventyr. Nu vender Jascha Richter, Kåre Wanscher og Mikkel Lentz hjem til en koncert i Musikhuset, hvor trioen viser en anden side af sig selv. Her bliver der skruet ned for afstanden mellem scene og sal og op for nærværet, når bandet deler musikken og historierne bag den lange karriere. Bandet fortæller:

”Det var en stor drøm for os at tage den koncertoplevelse, vi har bygget op rundt om i verden gennem mere end 30 år, med hjem til Danmark. Koncerterne tidligere i år blev noget helt særligt. Nu glæder vi os til at vise en anden side af Michael Learns to Rock og komme endnu tættere på publikum, sangene og historierne bag dem.

Fra verdens arenaer til mere intime rammer

Bandet blev dannet i 1988 og fik sit store gennembrud i 1990’erne. Siden har de solgt mere end 11 millioner albums, opnået over seks milliarder streams og spillet udsolgte koncerter i blandt andet Asien, USA og Australien.

Koncerten i Store sal bliver et møde med tre musikere, der stadig står sammen efter mere end 30 år – og med de sange, der har fulgt dem hele vejen fra Danmark og ud i verden.

Glæd dig til en varm og nærværende aften i Musikhuset, hvor Michael Learns to Rock kommer helt tæt på både publikum og musikken.

Lyt til musikken