Scott Hamilton Quartet poster
Scott Hamilton Quartet poster

Klassisk jazzaften med sax-koryfæ

Glæd dig en skøn jazzkoncert, når den legendariske tenorsaxofonist Scott Hamilton og hans suveræne kvartet disker op med tidløse jazzstandarder, originale kompositioner og melodier fra den store amerikanske sangskat, fremført og fortolket af nogle af verdens bedste musikere.

Legendarisk musiker med stor karriere

Scott Hamilton, den legendariske amerikanske tenorsaxofonist, fylder 70 i 2024, hvilket han fejrer med The Celebration Tour. Han har en lang og imponerende karriere bag sig. Siden han i en alder af 23 skrev kontrakt med et af branchens største pladeselskaber, Concord Records, har han optrådt og samarbejdet med nogle af jazzens allerstørste personligheder. Til denne koncert kigger han tilbage og spiller musik, der repræsenterer forskellige æraer og højdepunkter i karrieren. 

Med i kvartetten er pianisten Ole Kock Hansen, den svenske bassist Hans Backenroth, der er en af Skandinaviens mest efterspurgte musikere samt trommeslageren Kristian Leth der bl.a. også har turneret og indspillet med navne som Claire Martin og Benny Golson. Sammen udgør de fire musikere en fabelagtig kvartet, der definerer jazzens essens. Med 6 fremragende albums og et 7. på vej er kvartetten desuden en af de mest sammenspillede grupper på jazzscenen.

Denne koncert er et must for jazzentusiaster og musikelskere i alle aldre. Uanset om du er langvarig fan eller ny i jazzens verden, er Scott Hamilton Quartet en uforglemmelig musikalsk oplevelse.

Line up 

Scott Hamilton (US), tenorsax
Ole Kock Hansen (DK), piano
Hans Backenroth (SE), bas
Kristian Leth (DK), trommer

Musikhusets jazzklub

Koncerten med Scott Hamilton Quartet er en del af JazzKlubben. JazzKlubben er Musikhusets tilbud til musik- og jazzelskere, der gerne vil swinge med, der hvor det sker. Som medlem får du unikke fordele, rabat  og adgang til hyggelige lukkede arrangementer. I foråret 2024 tilbyder vi fire sublime livekoncerter med danske og udenlandske navne i JazzKlubben. Medlemsprisen er 1.300 kr. for alle fire koncerter, du sparer 340 kr. og får dermed cirka den ene koncert gratis.

Læs mere om JazzKlubben

Følg Facebook event
Mad & drikke
Der er ingen menuer eller pausedrinks til det valgte arrangement. Se hvad Musikhusets café tilbyder.
Se muligheder
Lignende arrangementer
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede