Vær med, når Musikhuset åbner årets ILT Festival, der bringer masser fed teater til Aarhus
Musikhuset åbner ILT Festival med belgiske Needcompany's forestilling Billy´s Violence. En forestilling, der følsomt omskriver ti af Shakespeares klassikere til voldsomt kærlige og intime dialoger, der sætter kvinden i fokus og fratager tragedierne enhver historisk reference og anekdotiske indhold. Romeo & Julie, Kong Lear og Othello er tre af de ti tragedier, som forestillingen udforsker for at finde ud af, hvordan vi anskuer vold som et underholdende element i dag.
Forestillingen Billy´s Violence præsenteres i et samarbejde mellem ILT Festival og Musikhuset Aarhus. ILT trækker noget af det bedste og mest spektakulære scenekunst fra hele verden til Aarhus, og byder på oplevelser og overraskelser for alle i både teatersale og på gadeplan. Oplev en skøn blanding af fysisk teater, installationer, klassisk drama, dans, dukketeater, musik – og teaterkoncerter og storslående udendørs gadeforestillinger.
Ti Shakespeare-klassikere
Shakespeare er verdens mest læste og opførte forfatter og alligevel er mange af hans tragedier praktisk talt umulige at opføre netop på grund af deres grusomhed, racisme og kvindehad. En voldsom brutalitet, Shakespeare benyttede sig af for at lokke publikum ind i sit teater og væk fra Londons gader, der dengang var fyldt med henrettelser, hundekampe, kvindeafbrændinger og vold.
"Quentin Tarantino er en kordreng i forhold til den rene brutalitet Shakespeare fremkaldte."
Vær opmærksom på, at forestillingen er med engelsk/spansk tale, men bliver tekstet på dansk.
Forestillingen frarådes børn under 16 år.













Byen arbejder sammen om ILT
ILT er en international teaterfestival, der bringer noget af den bedste og mest spektakulære scenekunst fra hele verden til Aarhus. Bag festivalen står en række af byens bedste scener. ILT arrangeres af Aarhus Teater, Svalegangen og Teatret Gruppe 38 i samarbejde med Musikhuset, Bora Bora, Teater Katapult, Teater Refleksion, Teaterhuset Filuren, Åbne Scene/Godsbanen og andre lokale samarbejdspartnere.
Festivalen finder sted fra den 14. -18. juni 2023.
Du har mulighed for at købe billet til de enkelte forestillinger eller købe et festivalarmbånd og opnå rabat på flere forestillinger.
Tekst Victor Afung Lauwers
Musik Maarten Seghers
Instruktion, scenografi, kostumer Jan Lauwers
Med Nao Albet, Grace Ellen Barkey, Gonzalo Cunill, Martha Gardner, Romy Louise Lauwers, Juan Navarro, Maarten Seghers, Meron Verbelen
Dramaturg Elke Janssens, Erwin Jans
Lysdesign Ken Hioco
Teknik og produktion Marjolein Demey, Ken Hioco, Tijs Michiels
Kostumer og rekvisitter assistent, undertekster Nina Lopez Le Galliard
Produktion Needcompany
Co-produktion Festival Grec de Barcelona, Teatre Nacional de Catalunya, Teatro Español y Naves del Español en Matadero, Teatro Central (Sevilla, Spain), Les Salins - Scène Nationale de Marti- gues, Cultuurcentrum Brugge
Produceret med hjælp fra the Tax Shelter of the Belgian Federal Government and the Flemish Government
Billeder af Maarten Vanden Abeele