Historien bag Earth, Wind & Fire med Milling og Molbech og stort orkester.

I et tematisk show om bandet Earth, Wind & Fire blænder de to yderst kompetente radioværter Henrik Milling og Nicolai Molbech, i et samarbejde med Jan Glæsels 15-mands orkester Rumors Corner feat. Bobo Moreno, op for et nyt funklende koncept, kaldet Let’s Groove – en live funk cast.

Showet er opbygget som en radioudsendelse og følger bandet Earth, Wind & Fire i en musikalsk rejse gennem hele deres karriere, fortalt på kyndigste vis af Henrik Milling og Nicolai Molbech (kendt fra P4) og akkompagneret af Jan Glæsels vanvittigt kompetente 15-mands orkester.

Milling & Molbech graver sig ned i bandets historie og afslører den hemmelige formel, der har gjort Earth, Wind & Fire til et band, der kun står stærkere og stærkere, på trods af, at deres mesterværker snart er 40 år gamle. De største hits fra et af musikhistoriens ultimative succes- orkestre bundet sammen af fængende historier og anekdoter.

Hele historien bag musikken du elsker, bliver fortalt som en odyssé i gigantiske lydlandskaber, hvor publikum kommer til at opleve et genhør med de gigantiske hits som September, Fantasy, Boogie Wonderland og naturligvis Let’s Groove.

Musik og fortællinger binder dermed sløjfe på nogle af de helt store fænomener i musikhistorien – Earth, Wind & Fire

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede