Tosca
Den argentinske operastjerne José Cura har sunget i Tosca mere end 250 gange. Til august træder han ned fra scenen for at iscenesætte Puccinis mesterværk i Musikhuset. Vi mødte én af verdens største operastjerner på hans første besøg i Aarhus
Foto: Anders Bach
Tekst: Julie Krogh Thomsen, Den Jyske Opera
José Cura er med egne ord ”a stage animal”. Som operasanger, dirigent, lysdesigner, scenograf og instruktør
kender han stort set alle hjørner af operamanegen. En manege som han har betrådt i mere end 30 år, og som han stadig elsker duften af.
”Når jeg træder ind på scenen, er det ligesom at træde ind i mit eget kongerige. Jeg elsker det! Da jeg var yngre, lignede jeg jo en topmodel på scenen, men i dag står jeg der i en 60-årig krop med gråt hår og ondt i knæene, og jeg elsker det stadig,” fortæller han, imens han gestikulerer ivrigt og slår en latter op.
Til august iscenesætter José Cura Tosca, Puccinis klassiker fra 1900, der hører til i top-ti over de mest populære opera. Han er derfor taget til Aarhus for sammen med sin faste samarbejdspartner, Silvia Collazuol, at mødes med teamet på Den Jyske Opera. José Cura beskriver selv Tosca som en ”smuk kærlighedshistorie, der foregår i en frygtelig politisk konflikt” og tilføjer: ”Det ender, som det ofte gør i opera, virkelig skidt for de medvirkende…”
I Puccinis seng
Selv debuterede José Cura i rollen som Cavaradossi i Tosca i 1995 og har siden sunget den mere end 250 gange. Hans første optræden i Tosca var til den årlige Puccini Festival i Torre del Lago i Toscana tæt på Puccinis eget hjem, der siden 1925 har været et museum. Det var en oplevelse, der bragte det unge musikalske stjerneskud helt tæt på maestro Puccini selv.
”Jeg var så heldig at møde Puccinis barnebarn, Simonetta Puccini, som inviterede mig ind i hans hus, hvor
jeg fik lov til at sidde helt alene foran hans kiste i det tilstødende mausoleum. Derefter satte jeg mig ned
på hans seng. Helt alene i stilhed. Det var en stor og rørende oplevelse, så ja, jeg er nok ret engageret i
Puccini som menneske og kunstner.”
I Musikhuset kan publikum i august opleve, hvordan de mange årtiers interesse og beundring for Puccini
tager form. Her træder José Cura ned fra scenen som instruktør, scenograf og lysdesigner, og han glæder sig til at udleve nogle af sine visioner for, hvordan operaen skal opsættes.
”Som instruktør på Tosca vil jeg prøve at tilføre de ting på scenen, som jeg selv ville have elsket som
sanger. Fordelen er, at jeg ved hvilke idéer, der virker bedre på scenen end andre og kan undersøge logikken
i de scener i Tosca, der aldrig har givet mening. Hvordan kan Tosca f.eks. dræbe Scarpia med en helt
almindelig spisekniv? Dét har aldrig givet mening i mit hoved.”
Mange kokke om en kendt opskrift
Han indskyder herefter, at det ikke handler om at være en ”smart-ass” og bedre end andre instruktører. Det handler derimod om at få publikum til at tro på det, man viser dem på scenen. En opgave der kun bliver sværere, idet publikums krav til underholdning og at kunne tro på historien er blevet større med tiden.
”Den største udfordring for en instruktør er at balancere et udtryk, der taler til et nutidigt publikum inden for de rammer, som en opera skrevet i år 1900 nu tillader. Det er ligesom at kokkerere ud fra en opskrift og tilføre ”lidt ekstra salt her – lidt mindre sukker der” og derigennem give retten sin egen smag.”
Her stiller José Cura så spørgsmålet til én millionkroner: Hvorfor skal man opføre de samme klassikere
igen og igen? For ham er svaret, at sangernes tilstedeværelse til enhver tid gør hele forskellen for opsætningen. Det er den menneskelige faktor. Alting er nyt hver aften på scenen! Sveden på panden,
stemmernes klang og samarbejdet teamet imellem.
Instruerer for første gang i Danmark
Når man som argentinske José Cura ofte bor og arbejder i hektiske storbyer, mærker man med det samme, at stressniveauet i Aarhus er et andet. Derfor glæder han sig også over, når han sammen med samarbejdspartneren Silvia Collazuol til sommer ”flytter” til Aarhus for en periode, at være i en by,
hvor man kan man gå til det meste, og havet er lige ved døren.
”Aarhus virker som en by, der er bygget til mennesker – som man siger på italiensk ”a misura d’uomo.”
Vi har nu haft nogen tid til at lære Musikhuset, Den Jyske Opera og Aarhus at kende, og jeg synes, vi har
de bedste forudsætninger for at skabe noget godt sammen,” afslutter han med et smil.