Web 1920X1980 1
14/06-2022

Bogfinkevej giver koncert på aarhusiansk favoritsted

Musikhusets koncertrække Favourite Places bringer gratis livemusik ud i byen og hjem til danskerne. Nu præsenterer Musikhuset hjemmebanefavoritten Bogfinkevej, som har udset sig et helt særligt sted i byen.

Der var stor begejstring i Latinerkvarteret i Aarhus og via livestream hjemme i stuerne, da Aura Dione i sidste uge gav en farvestrålende og vellydende pop-up koncert.

Musikhuset Aarhus er nu klar med endnu mere take away-musik. De lokale favoritter Bogfinkevej giver koncert onsdag den 22. juni kl. 18.

”Vi glæder os helt enormt til at feste med Bogfinkevej på hjemmebanen. De forstår at skabe en uhøjtidelig lejrbålsstemning med fængende melodier og skæve tekster. Det var skønt at mærke publikums begejstring ved den første koncert og se de varme beskeder fra hele landet i kommentarsporet. Det ser vi frem til at gentage”, siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

Koncerten med Bogfinkevej er gratis og kan opleves live under sommersolen på et endnu ukendt sted i Aarhus samt af alle danskere via livestream hjemme i stuen.

Giver koncert på hemmeligt favoritsted

Hvor det til den første Favourite Places-koncert var Musikhusets gæster, som kunne nominere deres favoritsteder i byen til overraskende og intime livekoncerter, så er det denne gang bandet selv, der får lov til at bestemme.

Bogfinkevej er fra Aarhus og kender hver en centimeter af byen. De har udvalgt sig et endnu hemmeligt sted i byen, som betyder noget ganske særligt for dem. Hvor det er, bliver offentliggjort på Musikhusets Facebook og hjemmeside sidst på ugen.

Bygger på en succes

Musikhuset Favourite Places bygger videre på tidligere succeser med digitale livekoncerter. Sidste år med Musikhuset Secret Places og året før med Musikhuset Take Away. I alt har mere end en halv million danskere set med hjemme fra stuerne til de to første koncertrækker, der bød på livemusik med Pernille Rosendahl, Nicklas Sahl, Jacob Dinesen, Allan Olsen, Ida Corr, Drew Sycamore, Poul Krebs og Lau Højen.

Den nye koncertrække, Musikhuset Favourite Places, er støttet af Vilhelm Kiers Fond og er et af højdepunkterne i Musikhusets 40 års jubilæumsfejring.

Musikhusets tidligere digitale livekoncerter kan opleves eller genopleves via links herunder.

Favourite Places med Aura Dione

Musikhuset Secret Places

Musikhuset Take Away

Pressebilleder
Størrelse: 1616 x 916 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 2176 x 2176 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1928 x 1988 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 3543 x 2362 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 3543 x 2362 Filtype: jpg
Download
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede