Web 1920X1980
31/05-2022

Fede koncerter fra aarhusianernes favoritsteder

Musikhuset Favourite Places bringer lækker livemusik ud i byen og hjem til danskerne i ny koncertrække. Hvor drømmer du om at opleve en intim koncert i Aarhus?

Musikhuset Aarhus er klar med endnu mere take away-musik. Musikhuset bringer musikken ud i byen og hjem i de danske stuer med koncertrækken Favourite Places. Den første koncert byder på eftertænksom og farvestrålende popmusik med Aura Dione, og du kan være med til at bestemme, hvilket favoritsted i Aarhus, der skal danne ramme om koncerten.

”Vi fortsætter med at udvikle vores digitale satsning og laver en hybrid mellem fysiske og digitale livekoncerter. Koncerterne bliver produceret superskarpt, så du får en stærk liveoplevelse uanset, om du er på stedet eller sidder i Søndervig, Risskov eller Svaneke. Et ekstra twist er, at du selv kan være med til at bestemme, hvor koncerten skal finde sted”, siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

Koncerten med Aura Dione er gratis og kan opleves live under sommersolen onsdag den 8. juni kl. 16 på et endnu ukendt sted i Aarhus samt af alle danskere via livestream hjemme i stuen.

Nominér dit eget favoritsted

Musikhusets følgere på sociale medier kan fra i aften nominere deres helt eget favoritsted i byen, hvor de drømmer om at opleve en livekoncert. Det kan være Den Uendelige Bro på vandet foran Varna Palæet, Hipsterhøjen i Latinerkvarteret eller et helt tredje yndlingssted i eller omkring byen. Musikhuset udvælger sammen med kunstneren det endelige sted for koncerten. Stedet bliver offentliggjort på Musikhusets hjemmeside og på Facebook.

Bygger på en succes

Musikhuset Favourite Places bygger videre på tidligere succeser med digitale livekoncerter. Sidste år med Musikhuset Secret Places og året før med Musikhuset Take Away. I alt har mere end en halv million danskere set med hjemme fra stuerne til de to første koncertrækker, der bød på livemusik med Pernille Rosendahl, Nicklas Sahl, Jacob Dinesen, Allan Olsen, Ida Corr, Drew Sycamore, Poul Krebs og Lau Højen.

Den nye koncertrække, Musikhuset Favourite Places, er støttet af Vilhelm Kiers Fond og er et af højdepunkterne i Musikhusets 40 års jubilæumsfejring.

Musikhusets tidligere digitale livekoncerter kan opleves eller genopleves via links herunder.

Se Musikhuset Secret Places

Se Musikhuset Take Away

 

Pressebilleder
Størrelse: 3840 x 3960 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 3840 x 2400 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1600 x 900 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1080 x 1080 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 2160 x 3840 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 3840 x 3960 Filtype: jpg
Download
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede