Web 1920X1980 1
09/08-2022

Karl William fyrer op under aarhusiansk favoritsted

Musikhusets koncertrække Favourite Places bringer gratis livemusik ud i byen og hjem til danskerne. Næste koncert bliver med Karl William og Peter Vuust.

Pop, hiphop og jazz smelter sammen, når den aarhusianske sanger Karl William sammen med Peter Vuust Trio giver gratis koncert ved det populære madmarked Aarhus Street Food. Det sker søndag den 21. august kl. 17.30.

”Musikhuset fylder 40 år i august, og vi præsenterer vores jubilæumsprogram for resten af året få dage inden koncerten. Vi glæder os derfor ekstra meget til at synge og feste sammen med en masse mennesker på et af byens bedste samlingssteder. Det gør vi til musikalsk vellyd og lækre hits i nye, spændende indpakninger”, siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

Der var stor begejstring på Godsbanen og i Latinerkvarteret i Aarhus samt via livestream hjemme i stuerne til de to første udgaver af Musikhusets koncertrække Favourite Places med Aura Dione og Bogfinkevej.

Nu er Musikhuset Aarhus klar med endnu mere take away-musik. Karl William og Peter Vuust fortætter samarbejdet fra årets jazzfestival, når de sørger for, at der er guf til øregangene på et af Aarhus’ mest populære madsteder.

Karl William er højaktuel med sit anmelderroste fjerde album Ren. Ved denne koncert får Karl Williams fremragende vokal og musik lov til at udfolde sig i jazz-formatet sammen med Peter Vuust Trio, som består af Peter Vuust, Uffe Steen og Gustav Hagelskjær, der er blandt landets allerdygtigste jazzmusikere.

Koncerten er gratis og kan opleves live under sommersolen samt af alle danskere via livestream hjemme i stuen.

Bygger på en succes

Musikhuset Favourite Places bygger videre på tidligere succeser med digitale livekoncerter. Sidste år med Musikhuset Secret Places og året før med Musikhuset Take Away. I alt har mere end en halv million danskere set med hjemme fra stuerne til de to første koncertrækker, der bød på livemusik med Pernille Rosendahl, Nicklas Sahl, Jacob Dinesen, Allan Olsen, Ida Corr, Drew Sycamore, Poul Krebs og Lau Højen.

Den nye koncertrække, Musikhuset Favourite Places, er støttet af Vilhelm Kiers Fond og er et af højdepunkterne i Musikhusets 40 års jubilæumsfejring.

Gense tidligere Favourite Places koncerter

Musikhuset Secret Places

Musikhuset Take Away

Pressebilleder
Størrelse: 3840 x 3960 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 3840 x 2400 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1640 x 720 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 2160 x 2160 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 3840 x 3960 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4000 x 2667 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4000 x 2667 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4000 x 2668 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4000 x 2667 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 3543 x 2362 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 3543 x 2362 Filtype: jpg
Download
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede