1920 1980 FOLKEK~2
01/02-2022

Millionstøtte til kulturens genrejsning

Aarhusianske kulturaktører står sammen om et ekstraordinært musikår. Salling Fondene bakker op med en donation på 2 millioner.

2022 bliver et ganske særligt musikår i Aarhus, hvor kulturinstitutionerne står sammen om at kickstarte kulturen efter to års tumult med corona. Musikhuset fylder 40 år, Music City Aarhus 2022 løber af stablen og Aarhus Festuge og SPOT Festival vender for alvor tilbage. Det får nu de fire markante kulturaktører til at gå sammen om at samle danskerne til ekstraordinære liveoplevelser.

”Det gør mig stolt, at byens kulturinstitutioner samarbejder om så spændende projekter, der kommer til at glæde så mange mennesker. Det viser endnu engang, at kulturmiljøet i Aarhus er helt unikt og tænker på fællesskabet. Og det glæder mig, at Salling Fondene endnu engang viser sig som en sand ven af kulturen og sikrer spændende kulturoplevelser til byens borgere og gæster” siger Rådmand for Kultur- og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad.

Ny musikfestival og mere på vej

En ny endagsfestival i Aarhus er det første af i alt tre projekter, der offentliggøres. Life is Live Festival er netop blevet introduceret sammen med Musikhusets nye jubilæumsprogram. Musikfestivalen finder sted på selve dagen for Musikhusets 40-års fødselsdag den 27. august.

”Vi har brug for kulturvitaminer, vi har brug for sammenhold, og vi har brug for at mærke fællesskabet. Det vil vi gerne yde vores fælles bidrag til, og vi er taknemmelige for, at Salling Fondene har lyst til at bakke op,” siger Musikhusets direktør, Jan Christensen.

Salling Fondenes opbakning til den fælles indsats for at genrejse kulturen udmønter sig i en fornem donation på i alt 2.165.000 kroner.

”Vi er glade for, at vi kan være med til at bakke op om kulturlivet, som har været ekstra hårdt ramt de seneste år og samtidig give tusindvis af mennesker og masser af kunstnere en ekstraordinær oplevelse,” siger Bestyrelsesformand i Købmand Herman Sallings Fond, Jens Bjerg Sørensen.

Står sammen om musikken

Life is Live Festival er en del af programmet for Music City Aarhus 2022. Festivalen fylder dagen igennem Musikhusets scener med stærke navne fra den danske musikscene i nye, spændende konstellationer. Indtil videre er Pernille Rosendahl + Mina Okabe, Soleima & Live Strings, Velvet Volume, Efterklang med Sønderjysk Pigekor,  Blaue Blume og KH Marie blevet offentliggjort.

”Det bliver en festdag for musikken. Musikhuset har i 40 år spillet en nøglerolle i at få nye musiknavne frem og bringe store stjerner til Danmark. Det passer perfekt ind i programmet Music City Aarhus 2022 med en hel dag, hvor vi fejrer musikken og Musikhuset i selskab med dygtige artister og masser af gæster” siger Jesper Mardahl, der er sekretariatsleder for Music City Aarhus 2022.

Yderligere to projekter sammen med SPOT Festival og Aarhus Festuge vil blive offentliggjort senere i år.

Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte Thomas Krogh Råhlin, presse- og kommunikationsansvarlig i Musikhuset, på 22309622 eller thr@aarhus.dk.

 

Pressebilleder
Størrelse: 5760 x 3840 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5782 x 3860 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4802 x 3196 Filtype: jpg
Download
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede