Musikhuset skumring Jonas Høholt 1920 1980
18/03-2022

Musikhuset kom gennem 2021 uden tab

Musikhuset kom ud af et udfordrende år med en økonomi i balance. Regnskabet for coronaåret 2021 viser et lille overskud på 19.000 kr.

2021 blev et år på godt og ondt for Musikhuset Aarhus. Året startede og sluttede med en nedlukning af kulturen. Det betød, at arrangementer i Musikhuset blev aflyst på stribe eller gennemført under særlige vilkår med begrænsninger på antallet af tilladte gæster i salene. Men i de måneder, hvor huset var åbent, strømmede gæsterne til for at opleve fællesskabet og nærværet omkring musik og scenekunst.

”Kulturlivet var i 2021 presset og præget af stor usikkerhed og masser af omstillinger. Jeg glæder mig over, at Musikhuset, omstændighederne til trods, formåede at skabe masser af gode oplevelser for byens borgere og gæster. Et sundt økonomisk fundament er en forudsætning for at skabe store liveoplevelser, og det er derfor ekstra glædeligt, at det er lykkedes at komme fornuftigt igennem de meget vanskelige coronaår,” siger rådmand for Kultur- og Borgerservice i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad.

Musikhusets regnskab for 2021 viser en omsætning på 70,3 mio. kr., hvilket er 6 mio. kr. højere end året før, hvor coronaen også rasede i en stor del af året. Årets regnskab ender med et positivt resultat på 19.000 kr.

”Vi stod sammen med kunstnere og samarbejdspartnere på tæer for at give så mange mennesker som muligt liveoplevelser, hver eneste gang omstændighederne gjorde det muligt. Coronaen lærte os alle, at livet er mindre sjovt og farverigt uden liveoplevelserne omkring musik, kunst og kultur. Det er glædeligt, at vi kan præsentere et balanceret regnskab, så vi fortsat kan levere masser af musik og scenekunst i høj kvalitet i år og årene fremover”, siger Musikhusets direktør, Jan Christensen.

Masser af oplevelser på trods af corona

I alt indløste 232.145 billet til Musikhuset i 2021 i modsætning til 148.358 året før. Årets helt store tilløbsstykker blev Aarhus Åbner Op med udendørs sommerkoncerter i Musikhusparken, udsolgte koncerter med Berliner og Wiener Filharmonikerne, fulde sale til musicalen The Bodyguard og tusindvis af mennesker til Queen Machine i på Amfiscenen samt en proppet Store sal til Teitur og Aarhus Jazz Orchestra. Læg dertil Secret Places-koncertrækken, der bragte digitale liveoplevelser hjem i de danske stuer.

Forude venter et forhåbentligt coronafrit år, hvor Musikhuset fejrer sit 40 års jubilæum med et ambitiøst og ekstraordinært jublilæumsprogram.

Pressebilleder
Størrelse: 5782 x 3860 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5782 x 3860 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5760 x 3840 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4177 x 1860 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 3872 x 2592 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4108 x 2825 Filtype: jpg
Download
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede