Foto 2
16/08-2023

Nyt program og rekordsalg i Musikhuset

Musikhuset løfter sløret for sit nye program ovenpå halvår med rekordstort billetsalg.

Der er ekstra god grund til glæde i Musikhuset. I dag bliver det omfattende program for den kommende sæson offentliggjort. Det sker samtidig med, at det traditionsrige, aarhusianske kulturhus kan fejre det højeste billetsalg nogensinde. Aldrig før i husets 41-årige historie er der blevet solgt så mange billetter i årets første seks måneder.  

”Det er en kæmpe fornøjelse at kunne præsentere et så stort og alsidigt program på et tidspunkt, hvor vi det seneste halvår har solgt flere billetter end nogensinde før. Rigtig mange mennesker prioriterer liveoplevelsen omkring musik, teater, comedy og dans. Det forpligter. Både kunstnerne og vores personale står hver eneste aften året rundt på tæer for at give de mange hundredetusinde gæster nogle af livets bedste oplevelser. Vi tror på, at fællesskabet omkring kunsten og kulturen både får os til at leve længere og leve bedre. Derfor er kun det bedste godt nok”, siger Musikhusets direktør Jan Christensen.

Store stjerner og stjerneskud

En af de helt store nyheder i programmet er London Symphony Orchestra, der rangerer blandt verdens bedste orkestre. De er blandt de musikalske højdepunkter i selskab med en perlerække af internationale og danske stjerner som Teitur, Macy Gray, Veronica Swift, Tim Christensen, Guldimund, Tina Dickow og Simon Kvamm. To af årets publikumsmagneter bliver helt sikkert de store og spektakulære opsætninger Askepot The Musical og Another Brick in THE WALL part 5. Kærlighedsklassikeren bliver forvandlet til en magisk popmusical med ny musik af Rasmus Seebach, når Askepot The Musical indtager Store sal. I Another Brick in THE WALL part 5 kan publikum for første gang nogensinde opleve det episke og tidløse album som musikteater med Johan Olsen i hovedrollen. Også fremtidens stjerner får en fremtrædende plads i programmet. En af ambitionerne i Musikhuset er at være med til at udvikle musikken.

”Vi vil gerne favne alt fra det spirende talent til de helt store stjerner. Derfor er det vigtigt for os både at præsentere det ypperste indenfor hver genre og samtidig være med til at udvikle kunsten, mikse genrer og bringe ny musik frem ved at give talenterne en scene og et publikum. På den måde skaber vi så mange døre ind til kulturen som overhovedet muligt”, siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

Derfor byder programmet på masser af unge talenter og nye eksperimenter. Et af dem er Danmarks første virtual reality-opera, der forener ny og spændende teknologi med opera og fornyr genren. Et nyt samarbejde med Grim Festival bliver til en helt særlig endagsfestival i Musikhuset. Festivalen holder normalt til på en gård i aarhusforstaden Brabrand. Grim tager den hyggelige gårdstemning med, når de laver total takeover på Musikhuset til en dag med masser af spændende musik. Indenfor den klassiske musik byder Aarhus Kammermusikfestival på dansk musiklivs bedste unge musikere i selskab med internationale stjerner. Til Musikhusets nye initiativ Appetitvækker er der smørrebrød og klassisk musik på menuen, når de mest erfarne musikere folder sig ud sammen med de absolut bedste unge talenter i uformelle rammer. Også indenfor rytmisk musik kan du møde morgendagens stjerner. På tre udvalgte aftener i efteråret kan du slutte din aften af med at lade dig overraske af bands og musik, du måske ikke kender til Musikhusets Afterlive. Når den sidste koncert i salene er slut tager en up and coming kunstner over og giver gratis koncert på caféscenen.

Ungerne væk fra skærmen

Et af tidens helt store debatemner er børn og skærme. I efteråret tilbyder Musikhuset Skærmfri Søndag og giver børnefamilierne et alternativ til livet bag skærmen. Her får børnene et stærkt kulturfix i godt selskab. Der er alt fra hofteswing, Halfdan og fællessang til musikalsk kæmpemaleri og harmonikasammenstød på programmet, når Jacob Venndt tager sine musikalske venner med til tre formiddage i musikkens tegn.

”Vi kender det allesammen alt for godt. Hvis vi bliver hængende derhjemme hele weekenden, så tyr børnene til skærmen. Vi vil gerne danne rammen om en skøn formiddag, hvor børnene hygger og får et skud kultur i årerne samtidig med, at de voksne kan mødes til snak og en god kop kaffe,” siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

Udover Skærmfri Søndag er store klassikere på programmet for hele familien. Det Kongelige Teater gæster huset med fem forestillinger af deres stærkt anmelderroste og flot opsatte version af Astrid Lindgrens elskede eventyr Brødrene Løvehjerte. Høj klasse bliver det også, når Folketeatret bringer deres evigt populære musical Skatteøen til Musikhusets Store sal med Sebastians udødelige sange, drabelige pirater og søulke. Endelig vender Musikhusets store musikfestival for børn, Kazoo, tilbage og fylder alle husets scener og afkroge med musik for de mindste i alle afskygninger.

Alle arrangementer for den kommende sæson er i dag blevet offentliggjort på Musikhusets hjemmeside, og sæsonmagasinet rammer 110.000 østjyske postkasser. Offentliggørelsen sker efter et halvår, hvor Musikhusets billetsalg er hele 18 % højere end i 2019, som er det hidtidige rekordår.   

Udvalgte højdepunkter

Tosca, Den Jyske Opera – 15.-23. august

Symfoni for havet, Aarhus Symfoniorkester - 31. august og 1. september

Blicher/Hemmer/Gadd – 7. september

Mortalities, Virtual reality-opera – 19.-23. september

Teitur, 20-års jubilæum - 1. oktober

Lydmor med Who Killed Bambi – 4. oktober

Tim Christensen, 20-års jubilæum – 27.oktober og 15. november

Veronica Swift og DR Big Band - 29. Oktober

Guldimund - 11. og 22. november

Duften af Betlehem, Teaterhuset Filuren - 17. november til 22. december

Musikhuset x Grim, Grimfest indtager Musikhuset – 18. november

Julekoncert med Aarhus Jazz Orchestra med Tina Dickow og stort kor - 26. november kl. 16 og 19

Benjamin Hav & Familien 1/12

Julekoncert med Aarhus Pigekor og Maestra -  3. december

Dance Ballerina Dance, Alban Lendorf og Chris Minh Doky m.fl. – 5. december

En aften med Hugorm feat. Frank Hvam - 7. og 8. december

Nøddeknækkeren, Den Kongelige Ballet – 29. og 30. december

Another Brick in THE WALL, Part 5, Østre Gasværk Teater -  5.-20. januar

The Infernal Comedy, med John Malkovich – 13. januar

Black Voices, med Caroline Henderson, Iris Gold, Barbara Moleko, Karen Mukupa og Nabiha – 19. januar   

Mongrel, Dansk Danseteater  7. februar

Cohen – en hyldestkoncert, med Sten Jørgensen, Claus Hempler, Signe Svendsen, Bjørn Fjæstad, Mike Andersen og Sara Indrio – 8. februar

Brødrene Løvehjerte, Det Kongelige Teater – 29. februar – 3. marts

Black Panther in Concert, med Aarhus Symfoniorkester – 15. og 16. marts

Skatteøen, Folketeatret – 23. og 24. marts

Askepot The Musical – 17. april – 19. maj

London Symphony Orchestra – 28. april

Gå på opdagelse i hele programmet

Pressebilleder
Størrelse: 5782 x 3860 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5782 x 3860 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 2835 x 1594 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5760 x 3840 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4500 x 3000 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1000 x 667 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 3508 x 2480 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1920 x 1080 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4158 x 2771 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 2000 x 1334 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 2822 x 1920 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1772 x 1181 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 7562 x 4086 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4256 x 2832 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5760 x 3840 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 2000 x 1333 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1920 x 1005 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 8192 x 5464 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5760 x 3840 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 2048 x 1365 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1920 x 1980 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5273 x 8612 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 10212 x 10579 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1080 x 1350 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5304 x 7952 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1920 x 1980 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4480 x 6720 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1667 x 2500 Filtype: jpg
Download
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede