1920 1980 TLS Blue Final
05/12-2023

Sting-musicalen The Last Ship får skandinavisk premiere 

Den internationalt anerkendte musiker Stings musical The Last Ship får skandinavisk premiere på Østre Gasværk Teater i foråret 2025 og spiller herefter i Musikhuset Aarhus.

I dag overraskede den 17-dobbelte Grammy-vinder Sting et inviteret publikum på Østre Gasværk Teater med en særlig optræden, da han fremførte udvalgte numre fra The Last Ship, som han har skrevet musik og tekst til. 

The Last Ship får premiere på Østre Gasværk Teater den 7. marts 2025, og skal derefter også spille i Musikhuset Aarhus fra den 9. maj. 

Stings rødder går tilbage til den lille nordøstengelske havneby Wallsend i det nordøstlige England, nær Newcastle, Tyne and Wear. Barndomserindringerne har inspireret til det, der er blevet til musicalen The Last Ship. Her tager Sting publikum med ind i en industrialiseret verden centreret om sin hjemstavn, og særligt det vidtrækkende skibsværft på havnen, der var nabo til hans barndomshjem. Skibsværftet var truet af lukning med en uundgåelig indvirkning på det hårdtarbejdende samfund til følge.  

Kernen i The Last Ship er den personlige fortælling om Gideon Fletcher, en sømand født i Wallsend, der drager ud i verden og vender hjem til den lille havneby for at opdage, at den lille havneby er forandret for altid. Denne medrivende historie drejer sig om fællesskabets kamp og kærligheden og stoltheden for ens hjemby, noget Sting ønsker at fejre gennem musicalen.   

Forankret i traditionen af britisk folkemusik skaber Stings kompositioner et dybt, lyrisk univers befolket af en fascinerende rollebesætning. Fans kan også se frem til klassikere fra Stings anerkendte repertoire, herunder All This Time, Island of Souls og When We Dance.  

The Last Ship blev først gang opført i Chicago i 2014, med efterfølgende opførelser på Broadway året efter. Derefter debuterede musicalen i en opdateret version på Northern Stage i Newcastle og turnerede i Storbritannien og Irland. Kort efter medvirkede Sting i den nye forestilling ved opførelser i Toronto, Los Angeles og San Francisco, og nu har The Last Ship fundet vej til Østre Gasværk Teater i Danmark. Den ikoniske scene på Østerbro, kendt for sin innovative fusion af musik og teater ved hjælp af TheatreMax® teknologi, har haft succes med produktioner som Another Brick in the Wall, Part 5, der har solgt over 90.000 billetter.   

Det er en mangeårig drøm der går i opfyldelse, når vi producerer The Last Ship. Fantastisk musik af selveste Sting til en vedkommende og rørende fortælling om udlængsel, afsavn, tilhør, forandring og kærlighed – i gasværkets unikke rå og samtidig magiske teaterramme kan det kun blive en enestående oplevelse. Vi glæder os helt vildt!,” siger teaterchef, Søren Møller.    

Det nyetablerede Musikteaterlandshold vil spille en central rolle i at præsentere Stings fortolkning af den rige britiske folkemusiktradition for det danske publikum.  

Det kreative hold 

Thomas Agerholm, instruktør 
Martin Konge, kapelmester 
Benjamin la Cour, scenograf 
Rebekka Lund, koreograf 
Tim Høyer, lyddesigner 
Helle Hansen, oversætter. 

Der er åbne auditions til The Last Ship den 19. og 20. december.

Billetsalget til The Last Ship starter onsdag den 6. december kl. 12.00.

Køb billetter

Sting præsenteres af Martin Kierszenbaum/Cherrytree Music Company.  

Billedet af Sting og Søren Møller er taget af fotograf Søren Malmose. 

Pressebilleder
Størrelse: 4763 x 3175 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 6000 x 4615 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1080 x 1080 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1920 x 1080 Filtype: jpg
Download
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede