Musikhuset Nat Foto Jonas Høholt 1920 1980
07/07-2021

Stort tryk på Musikhusets billetsluser

Genåbningen sætter gang i Musikhusets billetsalg, der ligger højere end tiden før corona

Efter mere end et år med restriktioner og nedlukninger kan Musikhuset Aarhus se lys for enden af corona-tunnelen. De seneste tre måneder har Musikhusets billetsalg været højere end tiden før corona.

”Det er enormt positivt og glædeligt. Hvor er det skønt at se, at så mange af vores gæster nu igen er klar til at komme ud og få de fede liveoplevelser i selskab med dem, de holder af”, siger Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

Succes med sommerkoncerter

I øjeblikket er der fuld drøn på og godt fyldt op i Musikhusparken, hvor Aarhus Åbner Op byder på EM-fodbold på storskærm og koncerter med en perlerække af de bedste danske musikere. Aarhusianere og byens gæster kan stadig nå at opleve Tim Christensen, Ginne Marker, Fyr og Flamme, Drew Sycamore, Calby og det aarhusianske metalband Baest, der alle giver koncert under åben himmel.

Den høje aktivitet efter genåbningen kan i dén grad mærkes på billetsalget. Antallet af solgte billetter i april, maj og juni ligger 13 % højere end i 2019, hvor Musikhuset præsenterede sit bedste billetsalg i husets snart 40-årige historie. Med mere end 50.000 solgte billetter de seneste tre måneder tør Musikhuset for alvor tro på tiden efter corona.

”Vi tror, det er en kombination af, at vores gæster har savnet den glæde og livskvalitet, det giver at komme i Musikhuset, og vi har formået at holde en tæt kontakt med vores gæster hele vejen”, Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

Det høje billetsalg er fraregnet fodboldbilletter, som Musikhusets samarbejdspartner FutureLive selv står for.

Møder publikum digitalt

Musikhuset har haft stor succes med at nå publikum digitalt i de perioder over det seneste år, hvor det ikke har været muligt at afholde koncerter i salene. I foråret 2020 så 350.000 danskere med til Musikhuset Take Away, hvor Musikhuset bragte musikken ud i de aarhusianske baggårde og hjem i de danske stuer ved fire livestreamede koncerter. I år gentog succesen sig med koncertrækken Secret Places. Musikhuset livestreamede koncerter fra hemmelige, skæve og overraskende steder i huset, hvor publikum normalt ikke har adgang. Her så mere end 185.000 med til koncerter med Drew, Lau Højen, Poul Krebs og Ida Corr.

De koncerter og arrangementer, det har været muligt at gennemføre siden corona-nedlukningen, har ligeledes været godt besøgt på trods af varierende restriktioner.

For yderligere information, kontakt presseansvarlig Thomas Råhlin på thr@aarhus.dk eller 22309622

 

Pressebilleder
Størrelse: 5782 x 3860 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5782 x 3860 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5616 x 3744 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5760 x 3840 Filtype: jpg
Download
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede