HAIR PF 1080X1080 9
03/05-2023

Fremtidens teateroplevelse flytter ind i Musikhuset

Premieren på musicalen Hair byder på spektakulær og banebrydende teknologi i Musikhusets Store sal.

Musikhuset har en ambition om at udvide liveoplevelsen og gøre den endnu mere imponerende. Til næste uges premiere på hitmusicalen Hair får publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er nemlig første gang Musikhusets gæster får mulighed for at se og høre den nye og innovative teknologi TheatreMax, der tager lyd og scenografi til et helt nyt niveau.

”Vi bruger avanceret teknologi til at gøre den visuelle oplevelse og lyden i salen endnu mere betagende og spektakulær. Vi glæder os helt enormt til at invitere de mange tusinde gæster i Musikhuset, hvor der venter et kig ind i fremtidens muligheder for en ekstraordinær teateroplevelse”, siger Jeppe Uggerhøj, der er Musikhusets kunstneriske chef.

Den nye teknologi TheatreMax fik verdenspremiere på Østre Gasværk Teater med musicalforestillingen Hair. Nu kan publikum i Aarhus selv opleve, hvor vellydende og visuelt flot fremtidens teater kan blive.

Køb billet her

Store sal i vild forvandling

Lige nu bliver der knoklet i Store sal, for at få salen gjort helt klar til premieren. Det er ikke til at tage fejl af den spændte og forventningsfulde stemning, der er, når lys og lyd bliver testet af. Herunder kan du få et lille indblik i, hvordan Store sal ser ud, inden det for alvor går løs i til premieren på Hair i aften - det bliver helt suverænt. 

Billedgalleri


Vi glæder os til at åbne dørene i Musikhuset til musicalen Hair. Se hvordan premieren så ud på Østre Gasværk Teater.

Danmarks største soundbar

TheatreMax i Musikhuset består blandt andet af Danmarks største soundbar med 42 store højtalere, som bliver hængt op i Store sal. Dertil kommer 44 højtalere til surround, delay og fills. Det gør, at lyden kommer dynamisk fra, hvor sangerne står, og lydeffekter kan retningsstyres og placeres lydmæssigt i rundt i salen som man kender det fra surround og Atmos i forbindelse med film i biografen. Det giver en fantastisk og unik lydoplevelse for publikum i salen.

Scenografien bliver også en oplevelse ud over det sædvanlige. Her skaber et kæmpe video- og projekteringssystem en helt unik ramme. Et gigantisk lærred, der er 52 meter bredt og 12 meter højt, dækker i en bue hele scenen og rækker ud i salen. Ni store laser-projektorer skyder scenografien op på det enorme lærred og skaber en digital scenografi i en opløsning, der er højere end 8k.

Højaktuel musical med talentfuldt cast

Publikum kan glæde sig til at opleve den nye teknologi, når Musikhuset i maj slår dørene op til premieren på musicalen HAIR. Med store, væsentlige emner som race, seksualitet, religion, krig og fred er HAIR fra 1968 højaktuel, og vi tvinges til at reflektere over, hvorfor vi ikke er nået længere. Den ikoniske forestilling er spækket med hits: Let the Sunshine In, Easy to Be Hard, Aquarius, Good Morning Starshine, Hair, I Got Life m.fl. Så man kan ikke undgå at blive løftet med ind i historien om Claude, Sheila, Berger og gruppen af hippier, der sætter spørgsmålstegn, ved den måde vores liv og verden er indrettet på.

På scenen i Store sal kan publikum glæde sig til at opleve et ungt, talentfuldt cast, når den nye og spektakulære udgave af den populære musical spiller 12 gange i Musikhuset i perioden fra den 11. til den 21. maj.  

Fakta om TheatreMax i Musikhuset

TheatreMax® består af et enormt video- og projektionssystem, der med 9 store laserprojektorer danner et samlet billede, der har en opløsning højere end 8k.

Immersivt lydsystem: 

Musikhuset installerer et såkaldt soundscape lydsystem, som både er foran, over og rundt om publikum. Det betyder, at man kan kontrollere publikums lydoplevelse meget mere præcist og selv vælge, om de skal have en naturlig lydoplevelse eller en mere imaginær lydoplevelse. I alt opsættes der 86 højtalere højttalere i salen. 

For at kunne vælge mellem naturlig og imaginær lydoplevelse installeres derfor: 

Automatiseret Tracking:

Et stort automatiseret trackingsystem, hvor lyd-, lys- og videoteknik helt præcist kan følge den enkelte skuespiller eller et objekt rundt på scenen eller i salen. Lidt på samme måde som en GPS

Kæmpe video-/projektionssystem: 

Dette system dækker i en bue hele scenen og rækker sig ud i salen. Det omdanner Store sal til et kæmpe ”lærred”, som man kan vise projiceret scenografi på. Et kompliceret system, der består af 9 store laser-projektorer, som danner et samlet billede. Systemet er bygget op omkring et komplekst serversystem, som håndterer de enorme filer, der er påkrævet. Det samlede billede har en opløsning, der er højere end 8k.

TheatreMax er en teknologi, som er udviklet på Østre Gasværk Teater. Som en del af Musikhusets eksklusive aftale kan teknologien opleves til musicalen Hair og næste år til opsætningen af Another Brick in THE WALL, Part 5.

Læs mere og køb billet

Vær opmærksom på, at billederne herunder er forestillingsbilleder fra Østre Gasværk Teater.

Pressebilleder
Størrelse: 1920 x 1080 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1920 x 1080 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 1920 x 1080 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4177 x 1860 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 4493 x 2995 Filtype: jpg
Download
Størrelse: 5782 x 3860 Filtype: jpg
Download
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede